Sydeuropæerne har tit gjort sig upopulær ved forskellige slutrunder, simpelthen fordi de ikke har styr på en skid. Det lader det heller ikke til at de har her i Madrid!
Den første gruppe der landede i Madrid ved middagstid, kom med lidt besvær på bussen med kurs mod hotellet og efter en del ventetid var vi indkvarteret og tog straks hen til det nærliggende shoppingcenter hvor vi spiste og gik rundt og kiggede, inden vi skulle overvære lodtrækningen til puljerne.
Desværre gik det ikke ligeså let for den anden gruppe der landede i Madrid ved 19 tiden. Først da klokken havde slået 23 slag nåede de endelig frem til hotellet efter en hel del besvær med bussen, som kulminerede med at de måtte tage en taxi til hotellet.
Da vi skulle overvære lodtrækningen var der, ikke overraskende, igen problemer. Hvor vi måtte vente udenfor en time, inden vi blev lukket ind til en flot velkomst og lodtrækning. Pokalerne bliver også bare større og større. Lodtrækningen gled selvfølgelig ikke problemfrit, men til sidst var alle puljer på plads.
Gruppe A:
Castellon (Mester)
Oslo
Globen Sport
Gruppe B:
GSG Stuttgart
Club Deportivo Sordos de Huelva
Arsenal
Gruppe C:
Club Deportivo Sordos Julumaca
IK Hephata
Dusseldörf
Gruppe D:
P.O.K. Athen
GSG Karlsruhe
Første kamp bør logisk nok være Castellon - Oslo. Men Castellon ville det anderledes og mente at de skal sidde over således at Oslo - Globen Sport er den første kamp, hvilket giver dem en taktisk fordel. Det endte med at det nuværende kampprogram blev annulleret, i morgen får vi udleveret et nyt kampprogram. Så rent faktisk aner vi ikke hvornår vi skal spille i morgen, ligesom vi aner hvem vi skal spille første kamp mod. Desuden er alle kampe nu 2x45 minutter og ikke 2x30 minutter, som tidligere.