hello world!
Udgivet: 29. august 2009

Mundt: "Vi har mange forskellige strenge at spille på"

Alle Globen Sports Deaflympic fodboldspillere har nu været en tur i forhørslokalet, men det er ikke ensbetydende med at lokalet er lukket og låst. I dag fik jeg besøg af landstræner, Tonny Mundt.

Herunder kan du læse om hans forventninger til fodboldherrene og meget mere.

God fornøjelse!

Hvad er dine forventninger til det danske landshold?
At vi bliver 1'er eller 2'er i puljen og derefter kan alt ske med mulige modstandere som Tyskland, Spanien og Iran i kvartfinalen.

Hvilket landshold ser du mest frem til at møde?
Alle hold har et eller andet specielt som gør at de er attraktive at
møde, vores pulje ligner tildeles vores pulje fra EM, med en - måske blød - modstander som vi ikke kender (Cypern/Kasakhstan), 2. kamp er mod puljen stærkeste hold som jeg ser det (Frankrig/Ukraine) og 3. kamp mod en god modstander (Tyskland/Argentina).

Hvad ved du om de andre landshold?
Ikke meget, men satser på at lure dem af inden vores møder. Forventer at Kasaksthan og Argentina er mere tekniske og Urkaine er mere kamp mod en maskine. Håber at få luret lidt fra Spanien og Tyskland's pulje...

Hvordan lyder formelen der skal sikre Danmark guld?
At være mentalt, taktisk og fysisk klar til hver kamp og have det held og dygtighed der skal til for at vinde de svære kampe, og håber på at vi er bedre rustet end for 2 år siden + vi skal være mere udhvilet før hver kamp selvom man gerne vil se andet sport i DL.


Hvad det danske landsholds største force?

Der er ingen tvivl om at det er vores offensive spillere som er vores største styrke, fordi vi har så mange forskellige strenge at spille på, men havde håbet på at Ali Reza kunne være med så var chancen blvet nogle procent større.

Hvor mener du landsholdets svageste punkt ligger?
Vores mange (slag)skader på de defensive spillere gør vores forsvar sårbart, men heldigvis har det ved flere lejligheder vist sig at jeg med lidt held har omskolet andre til opgaverne. Vi har egentligt ikke nogle svage sider men selvfølgelig er vi bedre besat på nogle pladser end andre.

Hvad bliver jeres største udfordring på vejen til guldet?
Om dommerne er til at bestikke.....nej spøg til side. Om vi vinder de tætte vind-eller forsvind kampe og formår at bruge vores resourcer rigtigt i hver kamp.

Tyfonen Morakot, ramte for to uger Taiwan og medførte alvorlige oversvømmelse og har ydermere kostet menneskeliv. Er det noget der bekymre dig så kort tid før afrejse?
Nej for jeg har netop købt en drage som jeg tager med og håber ikke vores "lette" spillere flyver væk under træning og kamp ;-), men jeg har da set nyheder med de forfærdelige bileder og heldigvis - hvis man kan sige det - er det et stykke fra hvor vi skal være. Ærligt talt er det desværre de vilkår som er på de breddegrader, men håber på at vejret bliver så dansk som det nu er muligt.

Powered by
info@globensport.dk
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram