Nu er det officielt! Martin Jacobsen har spillet hans sidste kamp for Døvania, da han med tre mål tog hans andel i sejren over KI. Efter to et halvt år og mere end 30 mål søger han nye græsgange. Martin Jacobsen kommer ikke til Globen Sport uden bagage, tværtimod er hans bagage tung.
Foruden et hav af tidligere topscore-titler og DM medajler er Martin nemlig forsvarende topscore i både DøveLigaen og Champions League. Men det får ham ikke til at tage noget for givet. ”Jeg ved jeg skal kæmpe og spille godt, og jeg glæder mig kun til at få lov til at spille fodbold som jeg kan lide det”, lyder det ydmygt fra den ukronede konge, inden han tilføjer ”Jeg tror jeg vil føle mig godt tilpas på banen blandt de sortstribede”
Da Martin skiftede til Døvania forud for sæsonen 2006/07 havde han vundet DM med FC Ahorn to år i træk, han er derfor nu oppe på fire DM medajler i træk og jagter i år hans femte på stribe.Men det bliver ikke let, erkender Martin. ”Det er ikke let at vinde DM. Men jeg tror GS har holdet til det. Det vil være fantastisk, hvis jeg kan vinde min femte guld medajle i træk” Desuden har Martin også en topscore titel at forsvare, men det distrahere ikke Martin i at koncentrere sig om holdet.
”Det kunne være fedt at blive topscore igen, men det tænker jeg ikke videre over. Jeg vil bare vinde kampene og blive mester, hvem der score målene er lige meget”.
Martin overvinter desuden på topscorelistens 1. plads med 6 fuldtræffere i 3 kampe. Martin kan lide offensiv fodbold med fokus på en flot og kreativ omgang med bolden, og det er bl.a. en af grundene til, at valget faldt på netop Globen Sport. ”Når jeg har valgt Globen Sport, som min nye klub skyldes det dels, at jeg gerne vil spille sammen med mine venner på min egen alder. Men mest af alt spiller Globen Sport fodbold som jeg kan lide det.. Offensiv og kreativ fodbold” Nogle vil nok mene, at Globen Sports hold minder meget om det Ahornske dream team. Men den bølge er Martin ikke med på. ”Folk må selvom hvad de vil kalde GS. Vi nyder bare at spille fodbold sammen. Jeg synes ikke vi er det nye Ahorn, vi er nogle andre spillere i dag end vi var dengang”
Man kan faktisk sige, at Globen Sport har ’købt’ DøveLigaens mest eftertragte spiller. Hvis DøveLigaen var kommerciel, ville Martin uden tvivl være manden med det dyreste prisskilt.Martin har for længst skrevet sig ind i DøveLigaens historiebøger, og således også i Døvanias. Hans præsentationer har været i en klasse for sig. Han vil helt sikkert blive savnet i Døvania. Det bliver spændende at se, om det er starten på Døvanias fald, de er ubesejret i 772 dage og har mistet flere profiler. Her kan det netop blive Martin og resten af Globen-holdet der sætter en stopper for Døvanias flotte stime. De to hold mødes i forårssæsonens første kamp.
I Globen Sport har vi det stor smil på og ser frem til at Martin Jacobsen trækker den sortstribede trøje over hovedet og løfter underholdningsniveauet endnu en tand op.
Martin er en unik spiller. Hans rolighed, adræthed og hans flair for bolden gør, at han legende let kan komme forbi hans modstander – næsten i gå-tempo.
Han har niveauet til at gå direkte ind i startformationen og kan løfte holdet op på et højere niveau, og ikke mindst er hans evne til afgøre kampe på egen hånd helt formidabel. Han er kendt som mr. uforudselig, og det er ikke for sjov - han var tæt på at gøre livet surt for Globen Sport i London.
Globen Sport byder Martin velkommen i klubben, hvor vi ser frem til et godt samarbejde.