Sidste weekend d. 3. juni blev Danish Open 2023 i Taekwondo afholdt i Skanderborg, hvor klubbens samarbejdspartner Taekwondo Klubben Do Aarhus deltog med 2 deltagere.
Den ene deltager er ikke ukendt for Globen Sport, da hun nemlig er medlem og har været det i en årrække. Leah Minhee Krogh som deltager til flere kurser, stævner og taekwondo aktiviteter med økonomisk støtte fra klubben, og deltager gennem Taekwondo Klubben Do, hvor hun både er medlem og bestyrelsesaktivt.
I lørdags vandt Leah en flot guldmedalje i disciplinen Pairs sammen med sin makker Thomas Gravgaard. De deltog nemlig til weekendens Danish Open og præsenterede 2 flotte og utrolige serier, som blev bedømt i teknik til en imponerende 1. plads af både de danske og internationale dommere.
Deres samlede indsats på dagen beviser endnu en gang, at med den rette intensive træning samt støtte fra foreningslivet og samarbejdspartnere kan man opnå resultater. Derudover skal Leah om en måned til sit livs graduering, nemlig det sorte bælte og resultatet netop her i weekenden viser, at hun bestemt arbejder målrettet og snart er klar til sit livs test.
Globen Sport ønsker Leah stort tillykke med guldmedaljen, samt krydser alle de fingre man nu kan til næste måneds graduering 🙂
Se nyheden fra Taekwondo Klubben Do Aarhus her:
Foto © globensport.dk
På billedet ses Leah til venstre sammen med klubbens idrætsleder Peter Rothgardt