På billedet fra venstre ses Henrik Pedersen sammen med Martin Astrup
I sidste uge vandt klubbens nyeste gokartkører Martin Astrup sin første guldmedalje for GS Gokart, da han deltog i 4. afdeling af Sommer Le Mans i Aarhus.
De første 3 afdelinger kørte Martin Astrup sammen med Laurits Dahlstrøm, men denne gang meldte han afbud af personlige årsager og der var pres på at finde en afløser. Heldigvis kunne Henrik Pedersen med kort varsel træde til og han er dog ikke helt ukendt inden for gokartsporten. De blev hurtige enige omkring taktikken, at Henrik skulle køre det første halve time og Martin den sidste del af løbet. Det viste sig at være gennemtænkt og gav pote! GSG udbyggede også deres føring i AM serien og desuden ligger top 3 overall foran et par pro-kører.
Martins kommentar: "Jeg begyndte at lære Henrik at kende via en anden løbsserie også i Racehall, han er en herlig gut og altid let til smil. Han vejer 17 kilo over mindstevægt, det er forbløffende at han kunne holde farten. Han eneste svaghed er acceleration ud af svingene, som skyldes ikke hans evner på gokarten- men udelukkende hans vægt. Han er dygtig og har utrolig stabilitet. Jeg var heldig han ville afløse Laurits med kort varsel. Jeg følte mig rusten inden løbet og havde ikke forventet at jeg ville køre så godt, så jeg er naturligvis glad og stolt på GS Gokarts vegne"
Næste løb 5 afdeling bliver afviklet tirsdag d.6 september 2016.