hello world!
Udgivet: 9. oktober 2015

Foredraget ’Fra Rocker Til Iværksætter’ blev en kæmpe succes

Ungdomsklubben Tegnstorm for unge døve og hørehæmmede i Århus, har i samarbejde med Globen Sport Gokart idrætslederen Laurits Dahlstrøm arrangeret et foredrag med TOYP 2015 prisvinderen Torben C-Bornhardt med ’Fra Rocker Til Iværksætter’.

Hvad er TOYP? 

Prisen er JCI's (Junior Chamber International) anerkendelse af de unge personer, som udmærker sig på deres område og fremviser de bedste egenskaber. Ved at anerkende disse mennesker ønsker JCI at støtte unge ledere, som er med til at skabe bedre samfund rundt om i verden. 

Tidligere TOYP prismodtagere tæller personligheder som bl.a. Tennis spilleren Caroline Wozniacki, F1 Køreren Kevin Magnussen, Forfatter/Coach Anthony Robbins og Sangeren Elvis Presley.

Foredraget en kæmpe succes

Inden foredraget havde Laurits travlt, sammen med kvinderne Anne Andersen, Maria Møller & Anja Østergaard med at gøre lokalet klar, som skulle blive Tegnstorm's første officielle foredrag.

Hele 55 mennesker lagde vejen forbi, og det var ikke kun døve som deltog, tilfælles var det at ALLE sad bomstille så snart Torben åbnede munden, og blev bogstaveligt talt suget ind i et helt andet univers, der er så uvirkeligt fra deres egen.

Torben lykkedes i stor stil med at få en masse mennesker til at åbne øjnene op, for virkeligheden, både på godt og ondt og modtog også store klapsalver til sidst og fik en masse roser for hans initiativ og det kæmpestore arbejde han havde lagt i Headon.

Vi i Globen Sport og Ungdomsklubben Tegnstorm takker for den store støtte af RACEHALL, Frellsen Chokolade, Moesgaard Museum og Aarhus Minigolf, som gjorde at man undervejs også havde en lille præmie uddeling til de fremmødte.

Laurits Dahstrøm fortæller iøvrigt, at det heller ikke bliver sidste gang, da man har fået et godt samarbejde med de dygtige kvinder fra Tegnstorm, som havde lagt hjerte og sjæl i det.

HUSK at give HEADON et "like" på Facebook, for et lille enkelt "like" er stort nok til at sprede budskabet ud til folk som har brug for den rette vejledning. 

Powered by
info@globensport.dk
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram