Som Globen Sport skrev i nyheden pr. 14. oktober 2013, så havde en tæt kilde fra Døves Idrætsklub Viking meddelt, at de overvejede en klage til DDI og det skete så i dag skriftligt til DDI.
I klagen skriver Viking, at de ønsker karantænereglerne på 90 dage overholdt uanset hvilke forhold der har lagt sig til grunde for, at DDI netop gav dispensation til spillere som skiftede klub midt i sæsonen. DDI har f.eks. givet dispensation for spillere hvis de ikke har spillet for den gamle klub i indeværende sæson eller for den gamle klub i sidste sæson. DDI har sat punkt for klagen ved, at henvise til forbundets love A 11.8 som giver DDI’s bestyrelse mulighed for, at dispensere fra karantænereglerne.
Derudover har man opdaget, at der er tale om flere spillere som også har fået dispensation for karantænereglerne end de omtalte spillere fra Viking og Døvania som skiftede til DAN et par dage før kampen sidste weekend. Her vil DDI kigge på sagen og vende tilbage til Viking om det videre forløb.