Blot få dage inden sæsonpremieren mod Olympia er Globen Sports trænersæde blevet ledig. Globen Sport har således med øjeblikkelig virkning indstillet samarbejdet med Bjarne Schultz og Brian Terkelsen.
Grunden til det pludselige brud skyldes interne stridighede om bl.a. fodboldfilosofien i Globen Sport. En fuld konsensus i bestyrelsen vedtog beslutningen om at indstille samarbejdet med øjeblikkelig virkning.
Dermed blev det blot til et halvt år som trænerduo for de danske mester, men det halve år var nok til at sikre sig klubbens første DM titel og Champions League sølv. Under Schultz og Terkelsen spillede Globen Sport sig frem til 8 sejre, 1 uafgjort og 2 nederlag i Døveligaen og Champions League.
Brian Bille og Tobias Holland får midlertidigt ansvaret for fodboldholdet, indtil der er fundet en ny træner.
Globen Sport takker Bjarne Schultz og Brian Terkelsen for deres indsats for Globen Sports fodboldhold og ikke mindst for de flotte resultater.