Holdet startede fredagen d. 20. februar 2015 med at sove længe. Først kl. 15:00 var der kamp. Globen Sport skulle møde Glasgow fra Skotland. Slet ikke noget dårligt hold, de var gået videre til mellemrunden som 1’er i Gruppe B foran de senere finalister fra Stuttgart. I Mellemrunden blev svenske Lundia og engelske St. John’s for stor en mundfuld for de skotske spillere. Efter 3-3 mod Lundia, tabte de 7 timer senere 6-8 til St. John’s. De var hårdt ramt af skader og karantæne, de havde faktisk kun 6 klarmeldte spillere i truppen – det betød de kun havde én reserve på bænken, at gøre godt med. Globen Sport var optimistiske og havde lagt gårsdagens to nederlag bag sig og gik nu efter 9. pladsen. Jason Rasmussen sad udenfor med en skade, mens Mads Gotfredsen sad udenfor med sygdom. Således var Globen Sport kun 9 spillere i truppen.
Kampen starter skidt, da Glasgow bringer sig på 1-0, men Globen Sport var godt med og havde styr på de skotske spillere. Det var alligevel en meget lige kamp, mens med Jon Hesselbergs scoring, kunne holdene gå til halvlegen med 1-1. I 2. halvleg bragte Emil Empchaer Globen Sport på sejrkurs, da han scorerede til 1-2 efter flot kombinationsspil med Nicolaj Molbo. De skotske spillere gav ikke op, selvom de havde det hårdt mod de fysisk hårde danskere. Det lykkedes dem at udligne til 2-2, inden Brian Bille igen bragte Globen Sport i front med 2-3. De skotske spillere var udmattede, med fightede alt hvad de kan, mens Globen Sport forsøgte at køre sejren hjem. Med under 1 minut igen skete det, der bare ikke måtte ske – Glasgow udlignede igen Globen Sports føring, på et forsvarskiks. Alt stod lige. Det tyede på at kampen skulle afgøres på straffespark. Men i de dødende sekunder af kampen blev mareridtet til virkelighed, da Glasgow kanonerede, et hårdt skud mod mål, Anil Sekandari i målet får hånd på bolden, som derefter flyver ind i nettet og cementerede 4-2 sejren i skotsk favør. Ganske få sekunder senere lyder dommeren slutfløjt. Det var den nok dårligste slutspurt af Globen Sport, der nærmest nåede at smage på sejren, inden Glasgows hårde fight gav pote! Spillerne var skuffede og slet ikke tilfreds.
(FOTO: Jon Hesselberg modtager et gult kort mod Glasgow)
Nederlaget til Glasgow, betød at Globen Sport nu skulle møde Lions Haifa fra Israel i kampen om 11. – 12. pladsen, mens Glasgow skulle kæmpe om 9. – 10. pladsen mod Sordi Guidonia, det italienske hold slog Lions Haifa med 4-2. Kampen mod Lions Haifa skulle spilles 3 timer efter kampen mod Glasgow. Værre stod det til for Lions Haifa, der kun kunne hvile i 2 timer efter deres kamp mod Sordi Guidonia.
Det var nogen trætte og slidte spillere der trådte ind på futsalgulvet til den sidste kamp mod løverne fra Haifa. Spillene var havde tunge ben – det var der intet at sige til. De havde allerede 6 kampe i benene! Kampen startede skidt, da Martin Søltoft allerede få minutter inde i kampen blev præsenteret for det røde kort, efter en tackling som bagerste mand – han blev dog skubbet af en anden israelsk spiller, som gjorde at han faldt og ramte en modspiller. Men dommeren tøvede ikke et sekund med at vise ham det røde kort! Det lykkedes ikke Haifa at score i de 2 minutter de var en mand i overtal, Globen Sport kunne med lidt mere held have bragt sig på 1-0 ved Jon Hesselberg, der brændte helt alene med målmanden. Den Sorte Hær kæmpede videre, det gav pote og GS tog teten ved Brian Bille på oplæg fra Martin Jacobsen. 1-0 til Globen Sport. Haifa kæmpede sig tilbage og scorede til 1-1 inden halvlegen. Det var helt efter bogen, da Martin og Brian i 2. halvleg byttede rollerne om. Martin scorede til 2-1 og det begyndte at dufte af sejr. Men igen sov Globen Sport i slutspurten, hvor de begik den sjette fejl i halvlegen, som betød, at Haifa fik straffespark – heldigvis brændte Haifa med et skud forbi mål. Det virkede lidt som om dommeren, var efter GS spillerne – Haifa blev tilkendt mange tynde frispark og kun 13 sekunder før tid, mente dommeren der var straffe til Haifa, da Mustafa havde fældet en Haifa-spiller i den kriminelle felt – man kunne spotte mange undrede ansigter på banen og frustrationerne fik frit løb. Haifa scorede på straffespark og udlignede til 2-2. Globen Sport kunne intet stille op de restende 13 sekunder og kampen skulle således afgøres på straffespark - 3 skud til begge hold.
(FOTO: Haifa scorede til 2-2 med kun 13 sekunder igen)
For Globen Sport skulle anfører Martin Jacobsen, Brian Bille og Emil Empacher skyde i nævnte rækkefølge. Det var Globen Sport der startede skudepisoden. Martin Jacobsen brændte, mens Hafia scorede på deres første skud. 2-3.
Brian Bille scorede sikkert på Globen Sports andet forsøg. Nu var det op til Mustafa at bringe balance i regnskabet. Det gjorde han med en flot redning. Nu stod der 3-3.
Tredje og måske sidste skud, stod Emil Empacher for. Desværre kanonerede han bolden over mål til stor israelsk jubel. Nu var der kun én der kunne redde Globen Sport – Mustafa skulle redde det sidste skud, for at sikre der stadig stod 3-3 og skududvekslingen kunne fortsætte! Iskold redder Mustafa Hafias skud til stor jubel blandt GS spillerne, mens den israelske skytte tager sig til ansigtet. Nu fik begge hold 1 skud hver indtil det var afgjort.
Mustafa skulle selv tage sig af Globen Sports fjerde skud. Han fyrer bolden fladt gennem målmandens ben, bolden snitter dog den ene god og triller forbi mål. Igen var Mustafa tvunget til at redde Haifas næste skud, for at holde GS inde i kampen. Haifas 10’er forsøger sig med et skud til venstre, men Mustafa er på pletten og holder GS inde i kampen!
Jon Hesselberg tog sig af Globen Sports femte skud fra pletten. Han er normalt venstrebenet, men sendte selvsikkert bolden i nettet med højre foden. Nu førte Globen Sport pludselig 4-3. Men Haifa ville det anerledes, med en elegant panenka-finte scorede Haifa til 4-4.
Globen Sport sjette skud skulle affyres af Tobias Holland. Han gik nervøst hen og placerede bolden på pletten, med et skud helt oppe ved nettaget bragte han GS på 5-4. Men Haifa scorede også på deres forsøg og skududvekslingen fortsætter!
Nu er det Nicolaj Molbos tur til at eksekvere bolden fra pletten. Det syvende skud. Selvom det var Molbos første skud i en straffesparkskonkurrence, sendte han iskoldt bolden i nettet til en 6-5 føring. Haifa kanonerede deres syvende skud på overliggeren, lædret styrtede mod gulvet og ramte Mustafas sko og gik i nettet, til stor ærgrelse for Mustfa og resten af GS-holdet.
Globen Sports reservemålmand, Anil Sekandari, skulle sparke Globen Sports ottende skud. Med venstrefoden snyder han målmanden og sender den sikkert i nettet til 7-6 føring –nu havde alle GS spillere sparket. Haifas ottende skud skulle deres reservemålmand stå for. Mustafa læste hans skud og reddede bolden. Efter en nervepirrende kamp og straffesparkskonkurrence, kunne Globen Sport forlade banen i jubel og som vindere af kampen med 6-5 efter straffespark og 2-2 efter den ordinære spilletid.
Sejren betød at Globen Sport sluttede som nummer 11 ud af 24 hold i turneringen. Efter Globen Sports kamp mod Lions Haifa skulle Globen Sports overmænd fra Glasgow møde Sordi Guidonia i kampen om 9. – 10. pladsen. Italienerne blev for stor en mundfuld for det svækkede Glasgow mandskab, der måtte forlade banen med et nederlag på 7-1.
Resultaterne fra placeringskampene (9. – 12. pladsen kan ses herunder:
Alt i mens Globen Sport spillede placeringskampe. Var der fuld fart på i hallen ved siden af. Der blev de fire kvartfinaler afgjort. Resultaterne kan ses herunder:
Det betød at Globen Sports overmænd fra mellemrunden; Karlsruhe og Essen begge spillede sig videre til semifinalen, sammen med Huelva og Stuttgart. Bemærkelsesværdigt at hele 3 tyske hold var videre til semifinalen – det betød mindst ét tysk hold i finalen. Da de fire kvartfinaler var afgjort. Skulle de to semifinaler spilles. Resultaterne kan ses herunder:
Udfaldet af de to semifinalekampe betød, at de forsvarende mestre fra Huelva igen i år spillede sig i finalen, med en 10-4 sejr over Essen. Modstanderen i finalen var tyske Stuttgart, der i semifinalen besejrede Karlsruhe med 10-5. Essen og Karlsruhe skulle spille bronzekamp.