Ved morgenmaden kommer Jeppe med en dårlig nyhed. Han måtte ikke spille DCL for Globen Sport, idet han havde deltaget til Døves Mesterskaber i Norge for Oslo. Det var meget uforståeligt, da han den 15. December var blevet godkendt. Men en ny regel fra DCL, som blev vedtaget dagen forinden på generalmødet, ramte altså Jeppe. Meget uheldigt!

Onsdag d. 18. februar 2015 skulle alle gruppekampe spilles, dvs. 3 kampe á 2x 20 minutter. Efter morgenmaden satte vi kurs mod hallen. Vi skulle spille i den mindste hal, uden tribune og meget dårlige forhold for tilskuerne. Mellem de to første kampe mod Porto og Huelva, ville vi bruge bussen som fristed, til at opholde os i, slappe af og spise inden den vigtige gruppekamp mod Huelva.

Første kamp var mod Porto kl. 12:00. Det startede som det skulle, da Martin Jacobsen finder Martin Søltoft og serverer en dybde aflevering, som sidstnævnte kynisk placerer i netmaskerne – det var i øvrigt Søltofts første boldberøring, han havde kun været på banen i ganske kort tid, da målet faldt. Resultatet holdt til halvlegen. I 2. halvleg kom Porto igen og gjorde det til 1-1, Emil Empacher gjorde det til 2-1, men pludselig stod der Porto på kampen, først gjorde de det til 2-2 og pludselig stod der 2-4 i Portos favør. Globen Sport fik reddet æren med to scoringer af henholdsvis Jason Rasmussen og anfører, Martin Jacobsen – den sidste scoring faldt i de dødende sekunder. Efter at have været bagud 2-4 og 3-4 med kun 20 sekunder igen, var man tilfreds med 4-4 efter en nervepirrende kamp. Martin Jacobsen havde en fod med i alle GS-scoringer og blev fortjent valgt som kampens spiller.

 
(FOTO: Holdfoto af Globen Sport inden kampen mod Porto)

 
(FOTO: Globen Sport har netop scoret mod Porto) 

I den anden gruppekamp, kun to timer senere, gjaldt det spanske Huelva. De er forsvarende mestre og havde styrket sig med to gode italienske spillere – den ene italienere blev topscore og turneringens bedste spiller ved DCL 2014. Bestemt ikke nogen nem modstander. Huelva startede med deres B-hold og førte 0-2 ved halvlegen, så smed de stjernerne på banen og kørte Globen Sport over med en 0-6 sejr. Lige meget hvad GS forsøgte sig med, hjalp det ikke. Huelva var en klasse bedre end Den Sorte Hær.

 
(FOTO: Globen Sport Vs. Huelva)

Efter en hvilepause på fire timer skulle Globen Sport i den tredje og sidste gruppekamp op mod Reims. Reims havde tabt til Huelva med 5-1, men vandet over Porto med 4-2, det betød at Reims kunne nøjes med uafgjort, mens GS var tvunget til at vinde kampen, hvis de ville gå videre til mellemrunden. Det var ingen slinger i valsen, Globen Sport førte 3-1 ved halvlegen på to mål af Jason Rasmussen og et enkelt af Mads Gotfredsen. I 2. Halvleg skulle sejren sikres og køres hjem. Det gik helt efter bogen, da Mads Gotrfredsen noterede sig for sin anden scoring i turneringen og bragte Globen Sport på 4-1, Reims nåede at få et trøste mål inden dommeren fløjtede kampen af. Spillerne brød ud i jubel efter 4-2 sejren, som betød at Globen Sport gik videre til mellemrunden som 2’er i Gruppe D – Huelva vandt gruppen med maksimum point og en solid score på 14-2, mens både Globen Sport, Reims og Porto havde en negativ målscore på -4.

 
(FOTO: Reims redder et langskud fra Brian Bille)

Herunder kan du danne dig et overblik over slutstillingen i alle 6 grupper: 

De bedste to hod gik videre til mellemrunden, mens de to dårligst placerede hold skulle spille placeringskampe om 13. – 24. pladsen. Efter alle gruppekampene nu var spillet, skulle der senere på aftenen afgøres hvordan de 12 bedste hold skulle fordeles i fire grupper á 3 hold. Efter endnu en lodtræning med forsinkelser stod det klart, at Globen Sport i Gruppe A skulle op mod de to tyske hold; Essen og Karlsruhe. Oprindeligt havnede GS i Gruppe C, hvor også Huelva var havnet, men da de to hold tørnede sammen i gruppespillet, kunne de ikke mødes i mellemrunden. Umiddelbart lød det som en god lodtrækning, de to bedste hold avancerede til kvartfinalen og Globen Sport havde en flot DCL statistik mod tyske hold – dog på græs.

Globen Sport videre avancement til mellemrunden, betød at forventningerne om at gå videre fra gruppen, nu var indfriet. Det var teamleder, Michael Vestergaard godt tilfreds med, og han inviterede derfor alle på restaurant – men det skulle vise sig at blive mere end bare svært, at danse med de østrigske spisesteder. Der var ikke mange der ville tage imod 22 mand. Vi endte derfor med at spise på Subway – det høje humør blandt spillere og ledere kunne ikke knuses!