Her bringer jeg det fjerde interview med Globen Sports i alt 8 fodboldspillere der skal med til Taiwan. Den 30. august går turen, sammen med kvindelandsholdet, til fjernøsten.
I dag var det landsholdets yngste spiller, Anders Pedersen, der måtte tage plads i stolen.
God fornøjelse!
Hvad er dine forventninger til landsholdet?
Jeg forventer at Danmark vinder GULD. Men ellers forventer jeg også, at vi får en fed oplevelse i Taiwan og får et godt resultat med hjem - og ikke mindst, at Danmark vinder respekt fra andre lande.
Hvilket landshold ser du mest frem til at møde?
Jeg ser mest frem at møde Frankrig og slå dem. Hvis vi skal op mod dem, da de har et stærk hold og de vandt guld ved sidste Deaflympic i Melbourne og ved EM i Portugal - eller måske tager jeg fejl.
Men det er jo min første Deaflympic, så glæder jeg mig faktisk mest at spille mod de andre lande.
Hvad det danske landsholds største force?
Vores største styrke er, at vi har en rigtig god holdånd, vi smitter hinanden med gejst og støtter hinanden. Det gør holdet stærkt. Og så det vigtigste, vi har sagt at vi VIL vinde guld!
Hvor mener du landsholdets svageste punkt ligger?
Jeg synes ikke, at vi har noget svagt punkt. Vi skal tænke positivt og glemme alt om en evt. svaghed.
Hvad bliver jeres største udfordring på vejen til guldet?
Vores største udfordring bliver at samarbejde som et hold, at vi spiller som et hold og tænker positivt.
Hvordan lyder formelen der skal sikre Danmark guld?
VI SKAL VINDE, VI SKAL VINDE, mens vi råber højt og giver hinanden hånden.
Hvordan var det at spille mod Stjerneholdet?
Tja, jeg spillede ikke mod Stjerneholdet, men jeg kunne se at Stjerneholdet har mange års erfaring på bagagen. De spillede klogt med bolden, mens vi var bedre til at løbe. Vi havde en test tidligere på dagen, som vi brugte meget energi på, men det var en god øvelse, for det bliver endnu hårdere i Taiwan med et anderledes klima. Vi er glade for at vi vandt over dem.
Er holdet fit for fight?
Vi er fit for fight! Vi har haft en masse træningssamlinger, men en ting er vi ikke helt klar til endnu, nemlig at spille i et varmere og anderledes klima - men det bliver vi når vi træner i Taiwan op til den første kamp mod Kasakhstan.
Tyfonen Morakot, ramte for to uger Taiwan og medførte alvorlige oversvømmelse og har ydermere kostet menneskeliv. Er det noget der bekymre dig så kort tid før afrejse?
Morakot bekymre mig ikke. Den ramte midt i Taiwan og vi skal bo i nord, så det går nok.