hello world!
Udgivet: 11. november 2014

Nye medlemsforhold i Globen Sport

I lørdags var GS’ bestyrelse samlet til årets andet bestyrelsesmøde. Her blev der vedtaget nogle markante ændringer i medlemmernes rettigheder til bl.a. landsholdsstøtte.

Grundet den store medlemstilgang i Globen Sport, har bestyrelsen set sig nødsaget til at handle. Simpelthen fordi man ikke ønsker illoyale medlemmer, som er medlem on/off i tide og utide, blot fordi de ser deres snit til at få del i GS’ attraktive medlemsfordele.

Globen Sports bestyrelse udtaler følgende:

- Selvfølgelig er GS glade for, at flere og flere medlemmer melder sig ind i GS og vil være en del af vores lille klub som har det højeste aktivitetsniveau, men bestyrelsen har været trætte af den manglende loyalitets- og klubfølelse hvor spillerne melder sig ind i klubben udelukkende på grund af landsholdsstøtte.

I forbindelse med VM Håndbold i Tyrkiet fik vi en masse indmeldelser ca. 2 måneder før VM, men heldigvis fik vi så mange penge, at vi kunne støtte medlemmerne med 3.000 kroner som vi fik fra fonde og legater og ikke fra klubbens egen kasse. Men ligeså snart holdet til VM blev udtaget, meldte folk sig ud fordi de ikke var blevet udtaget til landsholdet - dem der forsatte deres medlemskab var dem som skulle til VM.

Samme situation gjorde sig gældende i forbindelse med EM Futsal, hvor holdet nu er udtaget og vi har modtaget 4 udmeldelser fordi de ikke skal med til EM og dermed ikke får landsholdsstøtte. Det er ikke noget som påvirker GS økonomisk, da vi får pengene fra vores sponsorer, bidragsydere, fonde og legater - men det påvirker døveidrætten generelt og de andre klubber.

I GS er der kun plads til de seriøse, og derfor hvis man ikke betaler sin kontingent og sin restance - bliver man slettet. Det er ikke sådan, at klubben bare smider folk ud – nej, vi følger vedtægterne og de får 3 rykkerperioder, og mulighed for afdragsordning - men hvis man ikke kan overholde det, er der hverken tid, tolerance eller plads til den slags medlemmer i GS.

GS er den eneste klub i døveidrætten som får 1000 procent for deres kontingent. Både i 2013 og 2014 har medlemmerne fået i gennemsnit 10.000 kroner retur fra klubben for deres årlige kontingent på 900 kroner for en idrætsgren. Det de får tilbage fra klubben er landsholdsstøtte, deltagelse til DCL, transportdækning på 100 procent, gratis mesterskabsfest, gratis DM fest og gratis overnatning, deltagelse m. m. under DM Futsal, Gokart osv.

F.eks. har vi nogle medlemmer som er medlem i flere idrætsgrene, der har de faktisk fået mere end 10.000 kroner for deres kontingent på 1.250 kroner om året. Derfor strammer bestyrelsen op på goderne i klubben, og stiller nu loyalitetskrav til medlemmerne i GS fordi man ønsker en seriøs gruppe og en rigtigt holdånd i klubben.

De nye ændringer betyder følgende: 

Fra dag ét er man berettiget til:

-          Sociale arrangementer
-          DM deltagelse
-          Trænings deltagelse
-          Transport godtgørelse

Efter 6 måneders medlemskab bliver man berettiget til:

-          Deltagelse til klubbens mesterskabsfest
-          Økonomisk støtte til internationale stævner
-          Økonomisk støtte til landsholdsaktiviteter

Desuden er Aarhus Kommune hvert år vært for den årlige DM-fest. Idrætsudøvere og klubber under Aarhus Kommune, som har vundet DM bliver inviteret til festen. Har man været en del af det GS mandskab, som har vundet Danmarksmesterskabet bliver man inviteret med, uanset medlems- og klubforhold på begivenhedsdatoen, hvor DM-festen løber af stablen.

Powered by
info@globensport.dk
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram