Globen Sport deltog med 2 af de nyeste medlemmer i Gokart, til Vinter Le Mans, ved Racehall Aarhus i torsdags.
Thomas Christensen er mest vant til udendørs baner, hvor han blandt andet kører i SWS (Sodi World Series) og i Vandel. mens løbs serien i Århus er indendørs. Men for at lære mest muligt, både på store og små baner, følte Thomas behovet for at prøve flere bane typer, for at forbedre hans køre teknik. Så han er glad for at kunne lave et hold med Laurits Dahlstrøm, som ellers havde lagt gokarten på hylden og ikke har kørt i en del år. Dog har Laurits haft enkelte træninger i 2024 i Vandel sammen med det danske karting landshold plus kørt et EM.
Le Mans serien har godt nok ændret sig meget, hvor man før i tiden skulle kvalificere sig til sin givne position, til hvert løb. Nu er det kun 1 kval i den første afdeling og den slutplacering man får efter løbet, er den plads man skal starte på ved næste afdeling. I selve løbet der varer en time, er der forsat reglen om mindst 3 kørerskifter undervejs, så det er en strategi som skal gøres rigtigt og hurtigt.
Men da Thomas og Laurits ikke var med til den første afdeling i oktober måned, betød det en start position som nummer sjok (nr.25). Det første stint tog Thomas, og Laurits var dybt imponeret, over at han avancerede 6 pladser i første omgang, ja du læste rigtigt! FØRSTE OMGANG, og som nr.17 længere inde i hans stint blev Thomas desværre skubbet ud i en snurretur, så flere kom forbi. Den der skubbede, fik fortjent et sort flag, og så var det jo nærmest forfra for Thomas, så opgaven herfra så svær ud igen. De havde planlagt et hurtigt 3 skift strategi efter 28min, hvor Laurits skulle køre, den sidste del af løbet.
Pit stop strategien der var lagt, var desværre lidt kaotisk, og det kan man bestemt blive bedre og hurtigere til, men det er jo trods alt det første løb som hold, så mekanismerne skal lige arbejdes ind i årerne.
Holdet sluttede som nr.18, så de har avanceret 7 pladser til næste løb d.4 december 2024.
Foto © Ian Andersen
Tekst: Laurits Dahlstrøm
Deltagelsen/aktiviteten er støttet af:
