Portræt af klubbens kvindelige taekwondoudøver Leah Minhee Krogh med DGIs kvindekampagne 'Jeg Gør Det'

Hvilken forening er du aktiv i?

Jeg er aktiv i Taekwondo Klubben Do.

Hvorfor begyndte du at dyrke taekwondo?

Jeg begyndte i Taekwondo Klubben Do på opfordring af en fælles bekendt med min nuværende træner, og fordi jeg i længere tid har haft lyst til at komme i gang igen. Jeg har tidligere trænet taekwondo i en anden klub, men stoppede, da jeg var i gang med gymnasiet, og jeg holdte der en længere pause i næsten 4 år.

Inden jeg satte taekwondo på pause, var jeg i relativt god form, hvor jeg trænede fem til seks gange om ugen (inkl. styrketræning ved siden af taekwondo). Efter min pause blev formen væsentligt forringet, da jeg nærmest ikke trænede i den mellemliggende periode.

Jeg tog til Taekwondo Klubben Do en dag på en gåtur, og mødte tilfældigvis min nuværende træner udenfor klubben. Han viste mig rundt og tilbød mig at komme og hoppe på holdet næste træningsgang. Det gjorde jeg så, og har nu været der i lidt over et år. Noget jeg bestemt ikke fortryder.

Hvad får du ud af at dyrke taekwondo?

Jeg får brugt min krop og laver noget, jeg rigtig godt kan lide.

Derudover giver det mig lov til at tænke på noget andet end bøger og projekter i skolen, og hvad der ellers måtte være i det private. Det er altså en form for frirum, hvor det hovedsageligt ”kun” handler om mig, min udvikling og præsentationer.

Det giver mig også noget ift. det sociale, hvor jeg kan være sammen med nogle, der har den samme interesse, som jeg selv har. Det, synes jeg, er rigtig fedt. I klubben er der nemlig plads til alle.

Specielt for taekwondo handler det ikke kun om ens fysik, men også ens mentalitet. Lige netop dette er specielt gavnligt for mig. Jeg udvikler mig meget og får et kæmpe boost i hverdagen. Uanset aktivitet er det vigtigt at komme ud og røre sig.

Hvad er dit bedste råd til andre kvinder, som gerne vil i gang med at bevæge sig?

Spring ud i det, hvad end det måtte være. Der er ikke noget, som skal holde dig tilbage, og slet ikke et handicap. Jeg ser op til mange idrætsudøvere, der har et handicap på den ene eller den anden måde, og jeg har også mit eget hørehandicap, men det gør ingen forskel for mig.

Derudover handler det for alle om at finde noget, de godt kan lide at lave. Hvad end det skulle være løb, cykling, klatring eller som i mit tilfælde – kampsport. Ligeledes skal man også huske på, at ikke alle dage er lige gode, og man skal lade vær med at dunke sig selv i hovedet, hvis ikke man lige får trænet det, man har lagt en plan for. Man får blot trænet næste gang, og har man en træningsmakker eller et hold, man kan komme på, så plejer det at være en stor hjælp til at komme afsted.

Den bedste måde at komme i gang med at bevæge sig på er ved at starte i de små. Træn/motionér én til to gange om ugen som en start. Forøg derefter antallet af træningsdage efter egen lyst, således det hele ikke bliver overvældende.

Link: Leahs historie 'Jeg Gør Det'

Foto udlånt fra DGIs Kvindekampagne 'Jeg Gør Det'