hello world!
Udgivet: 25. juli 2019

Jan Winther udtaget til Parasport Skydning landsholdet

Tidligere på måneden blev klubbens skytte Jan Winther udtaget til World Shooting Para Sports VM i Sydney, hvor han sammen med 2 andre skal repræsentere Danmark om 2,5 måned.

Udover verdensmesterskabet skydes der også om kvotepladser til de Paralympiske Lege i Tokyo 2020, og her håber Jan også kunne kvalificere sig til en deltagelse.

I Globen Sport glæder man sig over, at Jan Winther nu er officielt landsholdsudøver og er i fuld gang med være ham behjælpeligt med indsamlingen, træning, økonomisk støtte, sportsudstyr, samt kørestol som han har brug for til de kommende internationale stævner.

---
17. juli 2019, ElboBladet Fredericia
Jan har brug for hjælp for at komme til VM: Samler ind til en ny kørestol
---

På billedet til højre ses landsholdschefen Jens Møllenberg fra Parasport Skydning, hvor han i forbindelse med samarbejdet og udtagelsen af skytten Jan Winther, har skrevet følgende udtalelse til os:

Vi har længe gerne vil arbejde med Jan W., men da han ikke var i vores regi grundet at han er hørehæmmet, så var det på daværende tidspunkt ikke muligt at indgå samarbejde.

Jan har længe vist fine resultater og derfor var det interessant for os at arbejde videre med Jan, som hos os kunne skyde som SH1 grundet hans rygmarvsbrok. I den klasse må man ikke modtage hjælp, hvilket i første omgang var stopklodsen for et muligt samarbejde.

Men ændret regler og åbenhed fra den internationale organisation har nu skabt nye muligheder for skydesporten og Jan, som på flere måder var landet imellem to forbund, døve idrætten normalt ikke har kørestolsbrugere og parasporten normalt ikke har hørehæmmet. Der er nu sket det at vi har fået nye regler internationalt, som giver træner og atlet mulighed for at kommunikere med hinanden med kropssprog, det giver nu Parasport Danmark mulighed for at samarbejde med Jan.

Et samarbejde med Jan, kræver en ekstra skarp kommunikation, da der har været og let kan ske misforståelser, så derfor er det meget vigtigt for os at der er tegnsprogstolke tilstede ved alle træningssamlinger og konkurrencer, så vi er sikker på at Jan har forstået hvad vi aftaler.

Jan er en dygtig skytte og der er et stort potentiale i hans sportslige præstationer. Vi arbejder med at fokusere på det der skal virke, frem for det der ikke virker eller man ikke kan endnu. Der er også fokus på at Jan skal have flere erfaringer med internationale konkurrence, da den nationale konkurrence ikke er på så højt niveau.

Vi har nu fået opbygget et samarbejdsnetværk og system op omkring Jan, så kommunikation og handling på aftaler følges op. Vi ser frem til den udvikling, der gerne skulle vise sig i den nærmeste fremtid.

Powered by
info@globensport.dk
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram