Globen Sport kan med stolthed dele, at klubbens skytte Jan Winther i sidste måned blev hædret som Årets Para-atlet ved Parasport Danmarks prisuddeling i Idrættens Hus.
Ved arrangementet blev nogle af parasportens største præstationer og mest dedikerede ildsjæle anerkendt, og her var Jan blandt de fremhævede atleter.
Prisen som Årets Para-atlet er en anerkendelse af Jans stærke internationale resultater, herunder hans præstationer ved EM, hvor han var med til at sikre guld.
Jan Winther har gennem flere år markeret sig som en målrettet og dedikeret atlet, der med stort engagement repræsenterer både sin sport og Globen Sport på højeste niveau.
I Globen Sport er vi stolte af at have Jan som en del af klubben, og vi glæder os over den velfortjente anerkendelse.
Stort tillykke til Jan Winther med den flotte hæder.
Foto © Privatfoto