hello world!
Udgivet: 12. marts 2015

Igen guldmedalje ved 6. afd. Vinter Le Mans

Tirsdag D.3 Marts blev den allersidste afdeling af Firma le mans'en afviklet, og for mange var det også en finale, da hvis man kunne skrabe nok af de vigtige point sammen, kunne enkelte hold måske avancere til en top 3 placering i de 2 forskellige klassementer.

Til dagens løb, skulle drengene fra GSG også udføre en stop and go (3-4 sekunders stop red.), som en frivillig straf fra det forrige løb i serien, grundet vores små kærligheds puf på de knap så hurtige på banen, og det bliver i godt selskab sammen med Nicolaj Kandborg (Pølle Racing Team 1), som også frivilligt påtog sig en stop & go for en ureglementeret overhaling i en gul flagzone. (Gul flagzone, betyder at der er sket et uheld, og at man skal sætte farten ned, hvor overhaling også er forbudt red.)

Jysk Autokompagni/Melins.dk, som er GSG's kommende samarbejdspartnere til holdkørslen i til det kommende firma sommer le mans, havde en stand in til dagens løb, idet Mads Melin havde haft et uheld i køkkenet, ved at brænde sit venstre hånd så slemt at han ikke kunne køre. Stand in køreren var ingen ringere end Nascar køreren Thomas Serwin, som blev Eddie Broch's makker til dagens løb.

Da GSG kørte som enkelthold, ligesom Jysk Autokompagni/Melins.dk, havde vi ingen chance for at opnå en top 3 placering i det samlede klassement (Rookie & Pro red.), har vi indgået aftale om at køre sammen i fælleskab til den kommende le mans serie, hvor vi ser frem til hvor langt det kan bære os hen.

Til løbet, blev vi placeret som nr.7, som følge af vores 2. plads overall fra det seneste løb, som følge af det omvendte grid. Omvendt grid betyder at de forreste 8 fra sidste løb, skal spejlvende deres placeringer efter deres resultater fra det seneste løb, forstået sådan at nr. 1 fra sidste løb placeres som nr. 8 osv.

Patrick startede sædvanligt som den første og da løbet gik igang kørte Kandborg ud til sin stop & go allerede i første omgang, hvor Patrick så gjorde trop omgangen efter med sin stop & go og allerede omgangen efter fik Patrick umiddelbart et sort flag og måtte så køre i pit og irettesættes før han kunne køre ind igen, og hvad der var årsagen til sorte flag, vides ikke. Dog kostede det holdet en hel placeringer, hvor man røg helt tilbage til position 13, hvilket var den position vi havde i mange omgange, hvor man let kunne føle at løbet var forbi for holdets vedkommende, men drengene var fast besluttede på at man ikke ville opgive og efter et par omgange stod der pludselig 12, 11 og skulle drengene hurtigt skifte.

Da Laurits kom ud fra pitten, lå de igen på nr.13 i nogle ganske få omgange da de fleste forankørende endnu ikke havde været i pitten endnu, men efter kort tid stod der pludselig 9 og sekunderne til forankørende begyndte langsomt at blive spist op, og da Laurits skulle køre ud i pit, var der ikke langt til en forankørende gruppe, som Patrick skulle fange hurtigst muligt.

Pitten gik så hurtigt og gnidningsfrit, så Patrick allerede efter en halv bane næsten var i hælene på gruppen der lå nr.8 til nr.4, og her ventede den unge mand på nogle gode åbninger der kunne udnyttes, hvilket også langsomt kom en efter en, men udfordringen var bestemt ikke nem, da der var en hel del karts iblandt gruppen, både de hurtige og nogen som var 1 eller flere omgange bagved. Det lykkedes dog Patrick at komme ind på 4 plads overall og nr.1 i rookieklassen inden Laurits skulle overtage den sidste tjans.

Da 1 omgang var gået, opdagede Laurits at de lå nr.3 overall og gjorde sit bedste for at opretholde denne placering, men desværre for ham kom han ind i en kæmpe trafikprop, hvor flere forsøgte at komme forbi og netop i det øjeblik Laurits øjnede et hul og da han skulle udnytte den, mistede den forankørende kontrollen og han måtte bremse hårdt og komme indenom, men desværre kom Nr.4 Løsgængerne forbi på ydersiden og lå lige foran Laurits som 3'er, i den sidste omgang, så man havde ikke en chance for at komme forbi, da det ternede flag kun lå mindre end en halv bane forude.

Men trods alt kom GSG ind som nr.1 i deres klasse, med et stop & go samt et sort flag i bagagen, ligesom en nr.4 overall bør være acceptabelt.

Efter løbet skulle dagens medaljer uddeles, og i dagens resultater blev:

Pro Rækken:    

Nr.1 Pølle Racing Team 1

(Nicolaj Kandborg og Mark Kamstrup.)

Nr.2 Veje Byg Racing

(Allan Veje & Michael Klessner.)

Nr.3 Løsgængerne

(Emil Bastholm & Morten Hartvig Berg.)

 

Rookie rækken:

Nr.1 GSG/12K.dk

Nr.2 Jysk Autokompagni/Melins.dk

(Eddie Broch & Mads's Stand In Nascar køreren Thomas Serwin.)

Nr.3 Finderup Murerforretning

(Mads Ørligur & Thomas Harring.)

 

I de samlede stillinger i hver klasse blev resultatet:

Pro Rækken:

Nr.1 Pølle Racing Team 1

(Legend Car køreren Nicolaj Kandborg & tidl. dansk mester i Formel Ford Mark Kamstrup.)

Nr.2 Pølle Racing Team 2

(KF Sodi Kart Danmark køreren Philip Lindberg & Steen Orthmann.)

Nr.3 Pølle Racing Team 3

(Nordisk mester i Rotax Senior Nicolaj Lindberg & Gitte A. Larsen.)

 

Rookie Rækken:

Nr.1 GSG/12K.dk

Nr.2 Jysk Autokompagni/Melins.dk

(Eddie Broch & Mads Melin.)

Nr.3 Finderup Murerforretning

(Mads Ørligur & Thomas Harring.)

Gavekortet på 25.000kr til en banner reklame i Racehall, gik til Pølle Racing Team, som vandt det samlede klassement (Pro & Rookie), Globen Sport ønsker dem tillykke, hvor hold chefen Claudio Amdisen udtaler at det var forventet at Pølle Racing Team 1 skulle vinde pro rækken, og at de så undervejs i løbet har været involveret i et par episoder med andre teams, er ikke noget han tog ret tungt, da det plejer at gå lige op i den sidste ende. Generelt syntes han også at der er sket en god udvikling under serien, hvor flere teams har flyttet sig og er blevet bedre, og niveauet blev højere og højere hvis man kigger på podiepladserne i de sidste 3 afdelinger, hvor blandt andet teamet JPIT (Jan Ringgard & Lennart Juul Steen) var dem som Pølle syntes var lidt sværest at danse med.

Powered by
info@globensport.dk
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram