Hover Stadion i Vejle dannede søndag, på en solrig eftermiddag, rammen om Vikings debutkamp i Døveligaen. Debuttanterne kunne intet stille op mod Den Sorte Hær.
Kampen mod Viking blev med Globen Sports briller blot betragtet, som en træningskamp, hvor det var tilladt at eksperimentere lidt.
Globen Sport viste sig at være en for stor mundfuld for Viking, der måtte se sig besejret med hele 1-9, mens der stod 0-4 ved halvlegsfløjtet. Således stod der også Globen Sport på stort set hele kampen, og Viking skal være glade for, at sejren ikke blev i en anden størrelsesorden - en velspillet Viking-anfører, Michael Pedersen, holdt Vikings hullede forsvar sammen efter bedste evne, mens Lars Laursen i målet havde flere gode redninger af Hollywood afslutninger fra Globens side. Viking fik 1 forsøg mod mål gennem hele kampen, på et frispark der gik ind bag Søren Jensen midt i målet - det skete ved stillingen 0-5.
Globen Sport startede traditionen tro med offensiv fodbold og der gik ikke længe inden Lars Laursen blev testet for første gang. Efter yderligere et par testere gik der hul på bylden i det trettende minut efter et hjørnespark scorede Martin Søltoft med hovedet, i hans comebackkamp efter et arbejdsuheld har holdt ham ude på sidelinjen i over et halvt år. Et lille kvarter senere slog samme Martin til igen, denne gang med fødderne. Inden halvlegen var omme havde først Søren Glad og senere Martin Jacobsen, på straffe, forøget føringen i Globen Sports favør.
I anden halvleg fortsætter Globen Sport deres stormløb mod Lars Laursen, der må diske op med flere redninger for at formindske Vikings nederlag, men da først Globen Sport får scoret kommer der for alvor gang i maskineriet og de smukke kombinationer udebliver bestemt ikke.
Efter en times spil står der 1-6 efter endnu to Martin-mål, mellem de to scoringer fik Viking frispark lige uden for feltet, Alexander John Hansen scorede direkte på frisparket helt oppe ved midten af overliggeren - men Globen Sport svarede igen minuttet efter da Martin Jacobsen scorede til 1-6. I de sidste 20 minutter scorede Globen Sport endnu tre mål. Først fuldendte Martin Jacobsen hans hattrick, mens Martin Søltoft kort efter scorede hans fjerde mål og desuden fik et gult kort fordi han ville vise bar overkrop. Brian Bille cementere 1-9 sejren i toogfirsende minut og Globen Sport flyver direkte op på første pladsen i Døveligaen.
Jonas Køedt fik den længeventede debut i den sortstribede trøje. I weekendens træningslejr op til kampen blev Jonas Køedt udnævnt som ny viceanfører. Brian Bille er forsat 'hærfører'. Den nye viceanfører gjorde en god figur og spillede en pragtkamp mod Viking, hvor han erobrede mange vigtige bolde og aldrig lod modstanderen passerer ham. Han er hurtigt faldet til i truppen og forstår spillestilen sammen med resten af gutterne.
Martin Søltoft scorede 4 mål i hans comebackkamp
Martin Jacobsen scorede 3 mål og lagde op til 2 mål
Brian Bille scorede 1 mål og lagde op til 4 scoringer
Søren Glad viste hans evner i bedste Pique-stil med 1 scoring
Benjamin Knudsen lagde op til 1 mål og fremtvang straffespark
Fatih Öcal fortsatte de gode takter og kastede en assist af sig
Globen Sport
Søren Jensen
Søren Glad
Kim Bøge
Nicolaj Molbo
Jonas Køedt
Anders Pedersen
Brian Bille (C)
Fatih Öcal
Martin Søltoft
Benjamin Knudsen
Martin Jacobsen
Træner
Kristian Holger Kappendrup
Jakob Gade
Assistenttræner
Tobias Holland
Viking
Lars Laursen
Rasmus Hansen
Michael Pedersen (C)
Nick Gaba
Alexander John Hansen
Karsten Pedersen
Martin Wolter
Jesper Fløe
Christoffer Post
Camil Suljic
Morten Parsberg
Mathias Sand
Søren Schuldt
Majed Adeli
Træner
Ole Buch Andreasen
Kampfakta
Viking - Globen Sport 1-9 (0-4)
(13) 0-1 Martin Søltoft (Fatih Öcal)
(27) 0-2 Martin Søltoft (Brian Bille)
(35) 0-3 Søren Glad (Brian Bille)
(41) 0-4 Martin Jacobsen (Benjamin Knudsen) (Straffe)
(41) Karsten Pedersen, Viking
(53) 0-5 Martin Søltoft (Martin Jacobsen)
(59) 1-5 Alexander John Hansen
(60) 1-6 Martin Jacobsen (Brian Bille)
(71) 1-7 Martin Jacobsen (Brian Bille)
(74) 1-8 Martin Søltoft (Benjamin Knudsen)
(74) Martin Søltoft, GS
(80) Nick Gaba, Viking
(82) Brian Bille (Martin Jacobsen)
Tilskuere
Ca. 30