hello world!
Udgivet: 19. november 2014

GS Gokart tager guldet under 2. afdeling Vinter Le Mans.

På billedet fra venstre i gokarten ses Laurits Dahlstrøm sammen med Patrick Lauridsen stående til højre.

I går blev 2. afdeling af Vinter Le Mans serien afviklet i Århus, og det blev til en flot guldmedalje til medlemmerne Laurits Dahlstrøm og Patrick Lauridsen.

Under den 1. afdeling (1 løb ud af 6 i Le Mans serien red.), havde Laurits og Patrick en gokart kaldet "skøjteprinsessen", og blev derfor lovet en bedre placering ved den 2 afdeling. Man må sige at drengene udførte deres løfte prominent, da de sammen kørte en sikker 1. plads hjem i deres klasse (Rookie red.), og samlet set nr. 4 lige efter Pølle Racing Team som gjorde rent bord i Pro klassen.

Selvom drengene blev nr.4 i den samlede stilling og tog guld i deres klasse, følte de sig ikke tilfredse, da de mener at der nogle ting som kan forbedres på banen, og ikke mindst i pitten, så man ser frem til 3. afdeling som køres 2. december 2014.

Til sidst vil GS Gokart sige stor tak til Anne Møller Andersen, som lagde vejen forbi og tog en masse gode billeder, billederne kan nydes i galleriet direkte på denne link: https://globensport.dk/portfolio-items/2-afdeling-vinter-le-mans/

Hvis du har interesse i at komme forbi og heppe på drengene, så kører de:

2014:
3/6 afdeling – 2 December 2014 Kl.18:00 – Kl.20:00

2015:
4/6 afdeling – 20 Januar 2015 Kl.18:00 – Kl.20:00
5/6 afdeling – 17 Februar 2015 Kl.18:00 – Kl.20:00
6/6 afdeling – 3 Marts 2015 Kl.18:00 – Kl.20:00

Alle løb foregår i Racehall, på adressen: Hasselager Centervej 30 • 8260 Viby J

Powered by
info@globensport.dk
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram