hello world!
Udgivet: 10. december 2014

GS Gokart med til Den Lille Kro Cup 2014

GSG var i mandags igen på asfalten i Racehall. Denne gang skulle Ian Andersen og Patrick Lauridsen kæmpe blandt prominente navne. De kørte sig til ros og en flot samlet 5. plads.

Den Lille Kro Cup 2014 var det første løb af sin slags i Racehall med et setup, hvor der blev skiftet karts ud i alle tre heats, så man aldrig kørte den samme kart. Der var omvendt startgrid i top 8, nøjagtig som i DTC (Danish Thundersport Championship, som Jan Magnussen kører i. Red.). Dette var med til at gøre løbet mere afvekslende.

Claudio Amdisen (Medarrangør af Den Lille Kro Cup 2014) fortæller at det ikke bliver sidste gang denne form for løb afvikles i Racehall – der er udviklingsmuligheder i løbsformen. En af de nye ting der blev prøvet af, var en mere sikker afvikling af pitstops, hvor det ikke længere var tilladt at køre, førend sele og vægtboksen var lukket sikkert, ligesom det ikke var tilladt at skubbe karten ud af pitområdet.

Fest-diner.dk sponsorede i denne anledning Patrick og Ian's deltagelse til løbet, der også bar stor præg af nogle yderst prominente kørere, i de to nordiske mestre Mads Thomsen i Rotax DD2 og Nicolaj Kandborg i Rotax Senior, viceeuropamester Nicklas Nielsen og Nicolaj Møller Madsen der går efter Le Mans 2017, Mark Kamstrup tidligere dansk mester i Formel Ford, Jannik Nielsen forsvarende mester i 80 kg klassen til RHOC (Racehall Of Champions. Red.) Benjamin Bailly (Belgien) tidligere Formula 2 kører og til sidst nævnes der Mikkel Johnsen og Jacob Matthiessen som kører Yokohoma 1600 Challenge, samt AGF anføreren Steffen Rasmussen der normalt vogter buret på fodboldbanen.

Ian tog kvalifikationen og fik P6 i startgridden til heat 1. Han formåede at køre sig op på en delt 3. plads, inden han kørte i pitten, hvor Patrick skulle tage over og han faldt desværre tilbage og sluttede på en delt 8. plads i 1. heat. På grund af den omvendte startgrid, betød det at deres 8. plads gav en P1 position til heat 2. I heat 2 så man en helt anden Patrick, som virkeligt kæmpede hårdt for sin plads i mange, mange omgange og kørte flot ind i pitten som foreløbig 3'er, hvor Ian så skulle bruge sin rutine til at komme så højt op som muligt, han kom i mål som nr. 2 i det 2. heat. 2. pladsen betød at de skulle starte på P7 i det tredje og sidste heat. Her holdt Ian hovedet koldt og tog en af gangen, han kom ud som 3'er, nu skulle Patrick køre det sidste stykke mod målet, han formåede at holde fast i 3. pladsen i meget lang tid, med to mand lige bag sig kæmpede han bravt, men til sidst, efter nogle virkeligt ærgelige småfejl, kom Patrick i mål som nr. 5.

Sammenlagt fra de 3 heats, fik drengene skrabet point nok sammen til en flot 5. plads i den samlede stilling, mens Pølle Racing Team (Mark Kamstrup og Mads Thomsen) tog 1. pladsen, efterfulgt af Cosmic Racing (Benjamin Bailly og Nicklas Nielsen) på 2. pladsen og 3. pladsen tog KennethCollins.dk (Nicolaj Kandborg og Steffen Rasmussen).

Om Ian og Patrick fortalte Claudio følgende:

- Ian er en respekteret gokart kører, som i den grad har demonstreret at han kan kører rigtigt stærkt. Ian har tidligere vist at han kan præstere på højt niveau, blandt andet ved at vinde et løb i Italien og ved at vinde F1 serien i VIP karts i Racehall.

Patrick har siden han dukkede op for første gang i Racehall udviklet sig enormt. Han har forbedret sig med adskillelige sekunder, og er gået fra at være en stabil kører, til ligefrem at være en yderst kompetent kører. Patrick vil med den rigtige vejledning og træning kunne komme op på Ian Andersens høje niveau - på meget kort tid.

Globen Sport Gokart kan med rette være stolte over deres præstation, både som gokart kørere, men også som mennesker på og udenfor banen.

Vi, som afvikler af Den Lille Kro Cup 2014, har været meget glade for deres opbakning og deres deltagelse samt flotte placering.

Powered by
info@globensport.dk
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram