Gode idrætslige og økonomiske vilkår i Globen Sport, har banet vejen for endnu et landshold under Dansk Døve-Idrætsforbund (DDI).
Det er ikke hver dag, at klubben har været en aktiv medspiller ved bordenden, for at få skabt en ny idrætsgren og et landshold under DDI - den massive og stadigt stigende interesse for gokart bærer du frugt i form af et nyetableret gokartlandshold.
I weekenden var der møde mellem DDI og Globen Sport, med det formål at få flere medlemmer, aktiviteter og idrætsmuligheder inden for gokart. Man blev enige om etablering af et samlet landshold for både herrer og kvinder med en ny idrætsleder. Desuden skal der nu arbejdes på få DM Gokart gennemført under DDI.
Den nye idrætsleder præsenteres af DDI inden for den nærmeste fremtid. Sammen med forbundets bestyrelse skal den nye idrætsleder udarbejde et forslag, som fremlægges til repræsentantskabsmødet d. 24. – 25. april 2015, således DM Gokart for både herrer og kvinder kan se dagens lys inden udgangen af 2015.
Globen Sport er glade for den positive udvikling inden for gokart, og glade for resultatet af weekendens møde med DDI, fordi interessen allerede er stigende blandt døve, hørehæmmede og CI brugere i Danmark.