I januar 2014 skulle Globen Sport være vært for de årlige DM mesterskaber i Futsal, men i denne uge har klubben meddelt Dansk Døve-Idrætsforbund, at mesterskabet ikke kan gennemføres i Århus med Globen Sport som vært og nu er man i DDI i fuld gang med, at finde en ny værtsklub som kan påtage sig DM Futsal 2014.
Klubbens sekretær Kim Bøge Andersen har fortalt, at det er svært finde en hal med 2 baner med så kort en varsel. I Århus Kommune er bookingplanerne for de kommunale haller allerede booket for 2014 og 2015, så derfor skal man fremover være mere forud for planlægningen med mindre man vil betale leje for private haller.