Dansk Døve-Idrætsforbund sender for første gang nogensinde et landshold afsted inden for gokart.
Lørdag d. 20. juni 2015 bliver der afholdt Euro Nations Deaf Karting Championships 2015 i Nordirland, og her deltager 3 medlemmer fra Globen Sport. Landsholdet består af Laurits Dahlstrøm (GS), Patrick Lauridsen (GS), Dennis Kaae (GS) og Franklin Richter (GTSV Essen).
Danmark er en af de 6 lande som deltager som vil forsøge, at skaffe metal med hjem på ’Nutts Corner Circuit’ i Belfast, Nordirland.
Globen Sport ønsker drengene held og lykke.