Globen Sport lancerer ny webshop

I forbindelse med lanceringen af Globen Sports nye hjemmeside er der også åbnet en ny webshop direkte på globensport.dk.

Det betyder, at indmeldelse, medlemskab og tilmelding til klubbens arrangementer fremover foregår samlet ét sted.

Tidligere har klubben benyttet NemTilmeld til indmeldelse og tilmelding, men med den nye løsning er funktionerne nu integreret direkte i hjemmesiden. Webshoppen er bygget på WooCommerce og giver medlemmer og brugere en mere sammenhængende og overskuelig oplevelse.

Løsningen tager udgangspunkt i to centrale funktioner:

  • Login – oprettelse af brugerprofil og registrering af medlemsoplysninger i forbindelse med køb

  • Webshop – køb af medlemskaber og tilmelding til klubbens arrangementer

Medlemsoplysninger registreres nu i forbindelse med oprettelse af brugerprofil og ved køb af medlemskab. Der er derfor ikke længere behov for efterfølgende indberetning eller fremsendelse af oplysninger.

Formålet med den nye webshop er at gøre det nemmere for både medlemmer og frivillige samt at skabe bedre overblik og sammenhæng i klubbens administration.