På billedet ses Patrick Lauridsen fra venstre sammen med makkeren Nicolaj Kandborg.
Til dagens løb, havde Laurits Dahlstrøm desværre en brækket storetå, som gjorde at han ikke kunne køre. Så derfor indkaldte GSG en "stand in" lokalt og valget faldt på Nikolaj Kandborg som nærmest er blevet en god ven af GSG duoen Laurits Dahlstrøm og Patrick Lauridsen.
Den 17 årige Nikolaj Kandborg kan allerede bryste sig af at være Nordisk Mester 2014, Dansk mester 2014, Klub mester 2014, Kart Cup Nord mester 2014, disse resultater gjorde at Kandborg tog skridtet videre, hvor han skiftede gokarten ud, med en Legend Car, og køre i OK Mobil 1 Legend Car Cup.
Men den 18. april viste sig at være en grim og trist dag, da hans Legend Car gik ud, og holdte stille under et træningsløb og blev påkørt bagfra med omkring 150km/t, men den unge mand kom heldigvis ikke til skade overhovedet, men kampen med at få raceren klar inden debut løbet der bliver kørt 10. Maj ved Ring Djursland bliver en hård kamp mod tiden, men vi alle håber at bilen bliver klar.
Video af ulykken (Advarsel, stærke billeder!): https://www.youtube.com/watch?v=mhuAH4pnvrk&feature=youtu.be
Anne Andersen og Thure Pank Jensen stod ligeledes klar, og tændte på at få at et bedre resultat end den de opnåede til det første løb, hvor der blev snakket en del frem og tilbage taktikmæssigt.
Allerede der hvor man trådte ind på banen, kunne man konstatere at banen var våd som følge af det kedelige vejr som havde kigget forbi det midtjyske, så evnerne på glat føre ville blive sat på stor prøve. Kandborg (GSG) og Thure (Thura) tog første tørn, hvor Kandborg startede som 8'er og Thure som nr.16.
Allerede halvejs inde i den allerførste omgang kunne se alle skøjte løs på banen, og latterne var mange fra publikummet. Men Kandborg kom hurtigt forrest, og helt uvant havde han også en udfordrer på tæt hold i et par omgange, som oveni overhalede kort og under den glatte føre fik Kandborg også et sort flag, men han undskyldte meget hurtigt ved at komme forrest igen kort efter. Nede bagved kæmpede Thure med at kunne avancere, men det glatte lag gjorde det ikke nemt for ham.
Efter næsten en halv time var gået, var kampen om 1 og 2 pladsen hård, hvor kun sekunder adskilte disse, mens 3'eren allerede var 1 omgang bagude, og Thure lå som nr.17 og her lavede begge hold de 3 obligatoriske skift hurtigt muligt, så Patrick (GSG) og Anne (Thura) skulle køre den sidste halve time. Under pitstoppet holdte der desværre en kart foran Patrick, som ikke var så hurtige med at komme ud, og det kostede GSG 20 dyre sekunder i jagten på 1. pladsen.
Anne kørte imponerende til dagens løb, og skred næsten ikke ud i forhold til mange andre teams, og kom flot igennem kurverne under svære baneforhold og avancerede også en plads op til en delt 16. plads ud af 19 deltagende teams, Patrick kæmpede med at barbere sekunderne, op til de førende, hvor han i nogle omgange fik cuttet nogle sekunder, og i andre omgange mistede han 1 enkelt sekund under disse baneforhold. Trods Patrick's brave kamp, lykkedes det ham ikke at indhente de førende.
Globen Sport Gokart fik en 2 plads i Pro klassen, men Thura tog 5 pladsen i rookie klassen.