hello world!
Udgivet: 28. oktober 2014

Globen Sport ansøger om DCL værtskab 2016

Globen Sport har ansøgt om at påtage sig værtskabet for det 9. Deaf Champions League (DCL) i fodbold, som skal spilles i 2016. Der har tidligere været snak om at Globen Sport gerne vil være vært for DCL, ligesom DCL’s bestyrelse også tidligere har givet udtryk for at de gerne så DCL turneringen på dansk græs. Med Globen Sports 2016-ansøgning, er et værtskab pludselig ikke så langt væk længere.

I dagene 10. – 12. oktober var Globen Sports kasserer, Michael Vestergaard, på visit i London og fremlagde ved denne lejlighed Globen Sports bud på et DCL på dansk græs. Globen Sports eneste konkurrent til DCL 2016 er Glasgow fra Skotland, som i weekenden også fremlagde deres bud. Michael Vestergaard fortæller, ”Både Skotland og Danmark fik udarbejdet og fremlagt flotte og professionelle oplæg som gjorde, at hele DCL’s organisation blev splittet med 50/50 til begge oplæg. Afgørelsen er nu blevet udsat fordi hverken Skotland eller Danmark præsenterede et finalearrangement med forhold som f.eks. tribune eller stadion.”

I Globen Sport ønsker man at lave et eksklusivt finale arrangement, som man sent vil glemme. Men Aarhus Kommune kun kan Risskov Vejlby Stadion, har Michael smøget ærmerne op og gået i direkte dialog med”AGF og NRGi Arena samt Elitesport Århus om et møde, hvor Globen Sport forestiller os et finale arrangement på NRGi Arena kun for 1.-2. og 3.-4. mens de øvrige kampe bliver på Aarhus Firma Sports baner.

DCL så dagens lys for første gang i 2008 i London. Med deltagelse af 8 hold - her iblandt Globen Sport. For Danmark, og ikke mindst Globen Sport, blev det en mindeværdig turnering. I finalen stod de to danske klubber Døvania og Globen Sport ansigt til ansigt, i en spændende kamp. Globen Sport sejrede 3-2 og skrev sig ind i historie bøgerne som de første vindere af DCL. Netop pga. Globen Sports historiske mesterskab, har klubben en ekstra stor drøm om at få DCL til Danmark – også inden døvefodbolden dør fuldstændig og bliver en saga blot i det ganske land. ”For Globen Sport handler det om, at få DCL til Danmark fordi GS er det eneste mesterskabshold som endnu ikke har haft et værtskab som de andre har haft, og for min personlige vedkommende handler det om et forsøg på vende fodboldudviklingen i Danmark. I 2011 blev det klart for mig, at om 5-6 år er fodbolden  færdig i døveidrætten i Danmark og det skyldes til dels de økonomiske forhold – derfor var det meget vigtigt, at hvis Danmark skal have et værtskab så skal det være 2015 eller 2016 fordi herrerne udvikler sig ligesom kvinderne, og vil kun fokuserer på futsal.”, fortæller Michael og tilføjer prompte ”I Globen Sport har man også planer om, at få DCL Futsal til Danmark inden 2020. Efter jul vil vi se på om vi kan magte både herre og dame futsal. Det er et projekt på tegne bordet”

Slutteligt lægger Michael ikke skjul på hans ens motivation. ”For mit vedkommende kunne det være fedt, at være arrangør af DCL i Danmark hvor jeg tidligere har stået bag flere opvisningskampe, ungdomsprojektet Costa Brava m. flere – så er DCL i Danmark en større sportsmæssig oplevelse og udfordring som jeg gerne vil stå i spidsen for. Hvis Danmark fodboldmæssigt skal kunne klare udfordringen og interessen, så er det nu i 2016 ellers får vi det aldrig.

Hvis DCL 2016 kommer til Danmark, skal det afholdes 12. – 15. maj 2016 i Aarhus Firma Sport med 5 kampbaner samt i Christiansbjerg Idrætsforening ved siden af med 3 træningsbaner i dagene 10. – 15. maj 2016. Overnatningerne vil blive på Scandic Hotel og Hotel Zleep Aarhus.

Powered by
info@globensport.dk
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram