Årets generalforsamling blev fyldt med digitale afstemninger, beskeder i chatten og masser af tegnsprog på Zoom Meeting en hverdags aften d. 23. marts 2021.
Det var Covid-19 restriktionerne som gjorde, at generalforsamlingen ikke kunne blive gennemført fysisk. På et tidspunkt var der deltagelse af ca. 15 medlemmer, hvor antallet varierede under generalforsamlingen fordi nogen kom senere og smuttede tidligere.
Selvom man savner det fysiske samvær og fællesskab, så var det en god første gang digital generalforsamling, som igen blev ledet af DGI Østjyllands næstformand Lars Mandrup. Basen for generalforsamlingen var i Vejle hos Bredballe Idrætsforening med dirigenten, formanden og tegnsprogstolkene, mens alle medlemmerne og en enkelt gæst deltog digitalt hjemmefra.
Under generalforsamlingen holdt man 1 minuts stilhed for Dennis K. Kaare, hvor der samtidigt blev vist en mindevideo med klip og billeder af Dennis og hans tid i klubben. Derudover var der gennemgang af flere indkommende forslag fra klubbens bestyrelse, hvor der blev foreslået nye medlemskab hos idrætsorganisationer, bestyrelsesstruktur, kontingenter og ny § for digital generalforsamling m. flere.
De nye vedtægter kan ses her: Vedtægter Globen Sport pr. 23. marts 2021, og referatet skulle snart være på vej ud til klubbens medlemmer.
Derudover fik klubben en ny bestyrelse, hvor sekretærposten er blevet ændret til bestyrelsesmedlem:
Formand, Michael Skou Vestergaard
Kasserer, Lars Laursen
Bestyrelsesmedlem, Jeppe Nielsen
Suppleant, Kasper R. Jørgensen
Revisor, Simon Bak
Klubben skylder en stor tak til de afgående bestyrelsesrepræsentanter og revisorer, som har været med til skabe gode regnskabs- og arbejdsrutiner. Men samtidigt også har bidraget til et godt teamwork, og deres egen personlige fingeraftryk på klubbens arbejde og retning.
Tak for opbakningen og deltagelsen til generalforsamlingen, samt held og lykke til den nye bestyrelse.
Foto © globensport.dk
Afgående kasserer Simon Bak under fremlæggelse af indkommende forslag nr. 1.