hello world!
Udgivet: 6. marts 2025

Frivilligt arbejde i Globen Sport kræver for meget tid

Mens medlemmerne strømmer til klubben på grund af det succesfulde arbejde og fordele, så falder interesse desværre både for deltagelsen til generalforsamlingerne og det frivillige arbejde i klubben.

Den årlige generalforsamling er d. 15. marts 2025, og det ser ud til der kommer det laveste antal nogensinde i en klub med det højeste antal medlemmer nogensinde. Hvordan knækker man koden og får større interesse eller deltagelse?


Svær balance mellem frivilligt arbejde og privatlivet

Flere og flere idrætsforeninger i Danmark kæmper med, at få tingene til hænge sammen mellem arbejde, foreningsarbejde, familieliv og deres egne fritidsinteresser.

Generelt har folk meget mindre tid til sig selv i dag end man havde for år tilbage, og det er noget Globen Sport allerede nu kan mærke.

Derfor er der sket ændringer allerede i det nye år, hvor klubben vil forsøge skabe mere afslappende rammer, stunder og oplevelser med det frivillige arbejde i klubben.

Samtidigt vil man på bedste måde forsøge at gøre det glidningsfrit for medlemmerne – men de skal også omstille sig på nogle områder.


Færre bestyrelsesmøder

De sidste 3 år har der været bestyrelsesmøde hver eneste måned, samtidigt sideløbende korrespondance via Telegram grupperne. Senest sidste år med 165 medlemmer, kunne man mærke at man næsten brugte Telegram dagligt.

Nu sker der det, at der bliver bestyrelsesmøde hver anden måned og akutte møder efter behov. Møderne finder sted slutningen af januar, marts, maj, august, oktober og december.


Kontakt til klubben

Rigtigt mange medlemmer er på de sociale medier, og det kan bestyrelsen også mærke. Medlemmerne bruger de sociale medier, og kontakter bestyrelsen direkte i stedet for til klubben.

F.eks. er der en lille gruppe medlemmer, som kan finde på sende samme besked til hele bestyrelsen og rykke efter svar hurtigt inden for samme dag eller et par timer. Vi vil gerne skabe et bedre forhold til foreningsarbejde og vores medlemmer, ved man udelukkende bruger Telegram eller klubbens sociale medier.

På den måde er det bestyrelsen som bestemmer, hvor når de har tid og lyst til foreningsarbejde når de logger på Telegram – og ikke gentagne gange forstyrres på deres private profiler døgnet rundt.

Fremover bedes medlemmerne kontakte klubben efter denne vejledning: https://globensport.dk/kommunikation/


Ønsker bevare det gode sammenhold i bestyrelsen

Indimellem har vores bestyrelsesmedlemmer haft tanken om at stoppe i klubben på grund af manglende tid, ressourcer eller fordi foreningsarbejdet fyldte alt for meget i dagligdagen. Det er noget klubben gerne vil ændre sådan, at det er klubben som skal tilpasses de frivilliges ressourcer og ikke de frivillige som skal tilpasses sig klubben.

Et godt sammenhold, samarbejde og kemi i en klubs bestyrelse, kan være meget effektivt og et godt fundament for klubben og medlemmerne. Derfor vil vi gøre alt for bevare sammenholdet, bestyrelsen og dermed forsætte den succes af resultater, arrangementer og økonomisk støtte.

Det kan vi kun gøre i fællesskab 😊

Foto © Globen Sport
På billederne ses den nuværende bestyrelse gennem flere år m. Morten Madsen, Jeppe Nielsen, Michael Vestergaard og Kasper Jørgensen 

Powered by
info@globensport.dk
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram