Fire friske gennemførte Nordic Race Tangkrogen

Lørdag den 23. maj deltog fire af Globen Sports medlemmer i det intense OCR-løb Nordic Race på Tangkrogen i Aarhus.

Dagen bød på masser af fart, udfordringer og adrenalin, hvor deltagerne skulle igennem en række krævende forhindringer. Men det handlede ikke kun om at komme først – det handlede også om sammenhold, opbakning og om at hjælpe hinanden hele vejen igennem. 💪🏃‍♂️🏃‍♀️

Globen Sport havde i forbindelse med arrangementet et samarbejde med Nordic Race, som blandt andet sikrede tegnsprogstolkning og særlige hensyn til klubbens døve og hørehæmmede deltagere. Klubben støttede samtidig medlemmernes deltagelse, så flere fik mulighed for at være med.

Det var fantastisk at se vores fire medlemmer tage udfordringen op og repræsentere Globen Sport så flot.

Kæmpe respekt for indsatsen – og tak for at vise, hvad fællesskab og vilje kan føre til! 👏🔥

Foto © Globen Sport