eFodbold | FIFA

14. maj 2021 | Opdatering af siden er på vej!


 

Både eFodbold og eSport er klubbens største og mest aktive idrætsgrene i klubben, hvor der tilbydes en masse aktiviteter både fysisk og elektronisk.

eFodbold er det elektroniske fodbold, hvor man spiller elektronisk eller online med computerspillet FIFA på Playstation. Spillet udgives hvert år med opdaterede hold- og spillerdatabaser, som stort set stemmer overens med de aktuelle ligaer i Europa, USA og Sydamerika, foruden en række nye spilfunktioner, samt opdateret grafik og gameplay.

 

Elektroniske eFodbold arrangementer:

Der afvikles flere elektroniske arrangementer som er åben for alle, men også særligt målrettet kun for klubbens kontingentbetalende medlemmer.

For medlemmer:

De målrettede elektroniske arrangementer kun for klubbens medlemmer, bliver afviklet enten hos DBU via Det Digitale Klubhus eller hos DGI via YouSee eSportligaen. Her bliver medlemmerne direkte inviteret af klubbens idrætsleder Lars Laursen, hvor de deltager gratis til de forskellige udvalgte FIFA-turneringer.

For alle:

De åbne elektroniske FIFA-turneringer udbydes i et samarbejde mellem DBU København og Globen Sport, hvor der 1 gang om måneden fra januar – juni 2021 bliver afviklet en FIFA-turnering for alle døve og hørehæmmede.

Det er et landsdækkende projekt som støttes af udvalgte fonde og organisationer, derfor koster det ikke noget at deltage og der er heller ikke krav om medlemskab i hverken Globen Sport, DGI eller DBU.

 

Fysiske eFodbold arrangementer eller træning:

Der afvikles flere fysiske træningsaktiviteter, arrangementer og boot camp m. flere som er åben for alle, men også målrettet kun for klubbens kontingentbetalende medlemmer.

For medlemmer:

Fysisk træning udbydes kun for klubbens medlemmer i samarbejde med idrætsafdelingen eSport, og er placeret 2 steder i landet fordelt i Vejle for området Jylland og Roskilde for området Sjælland.

For alle:

Fysiske arrangementer som f.eks. LAN, boot camp m. flere vil være åben for alle, men der vil være en prisforskel mellem klubbens medlemmer og for dem som ikke er medlem af klubben.

 

Oversigt over klubbens arrangementer:

Uanset om det er fysisk eller elektronisk, så kan du se og eventuelt tilmelde dig til træningsaktiviteter, arrangementer, turneringerne m. flere via klubbens NemTilmeld eller klubbens Facebook begivenheder.

Powered by
info@globensport.dk
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram