Hagested Idrætspark dannede i lørdags rammen om kampen mellem Stjerneholdet og Døvelandsholdet. Trods de er gamle stjerner med en fortid i bl.a. Superligaen og Serie A, måtte de sande at alderendomstegnene har sat deres spor. Således vandt Døvelandsholdet på bl.a. to mål af Ali Reza.
Der var nok ikke mange der havde troet på, at landsholdet ville slå et hold bestående af gamle stjerner. Men sådan blev det altså. Døvelandsholdet besejrede i går Stjerneholdet med 5-4 efter 2-2 ved halvlegen, målene blev sat ind af Nassor Salim, Emil Trille og Benny Gravesen mens Ali Reza blev dobbelt målscore. For Stjerneholdet scorede Mark Strudal to kasser, den tidligere Hvidovre- spiller, Christian Taylor nettede en enkelt gang, ligesom Tonny Mundts lillebror, Benny Mundt, kom på måltavlen. Sejren blev en kendsgerning trods skader hos flere stamspillere.
De rutinerede rotter spillede klog fodbold og det forlyder, at landsholdet trods sejren løb dobbelt så meget som Stjerneholdet. Det siger en hel del om kampen. Men det var en fordel, at landsholdetsspillerne var en anelse hurtigere end de gamle stjerner.
Globen Sport spillerne Anders Pedersen, Troels Dyhr, Martin Jacobsen og Brian Bille så kampen fra bænken grundet skader.
Landstræner, Tonny Mundt, udtaler om kampen: "Jeg er tilfreds med kampen på den måde at vi specielt offensivt i 2. halvleg viser konditionelt overskud og at reserverne ikke gør holdet dårligere, defensivt laver vi stadigvæk for mange taktiske mindre gode ting som gør at vi ser "dumme ud". Positivt at vi scorer 5 mål men jeg mener vi sagtens kunne have undgået mindst 2 af deres mål hvis vi viser parathed."
Om resultatet siger han: "Jeg havde ikke forventet noget resultat på forhånd, men havde håbet på at vi kunne få nogle ting til at lykkedes udfra de spillere som var på banen på de givende tidspunkter, specilet Emil Trillingsgaard og Ali Reza Shiripour udnytter deres hurtighed som "super subs" da de andre bliver trætte og laver fejl på egen 1/3 del"
Mundt kan bruge kampen til flere ting, om dette udtaler han: "Kampen kan jeg bruge til at se hvem der var mest klar i de positioner som de nu fik på banen, var meget tilfreds med Niels Jochumsens 1. halvleg hvor man i glimt fik set at han gør ondt på deres defensiv, Jon Hesselberg lyste op i 2. halvleg og fik sat sig i scene som central midtbane og Nassor Salim viser også at han ikke har langt til topformen. Resultatet var så at sige underordnet, men fint nok at vi vinder kampen for moralens skyld da Stjerneholdet klart fik os til at arbejde for sejren, men det er mindre godt at min bror, Benny Mundt, scorede for Stjerneholdet for han kan snakke om det konstant fra nu af "
Sejren over de gamle stjerner må være stort. Men er det landsholdets bedste resultatet i Mundts regeringstid? Nej, det mener han ikke og forklare sig: "Resultatmæssigt har jeg fået bedre resultater, 6-0 mod Cypern og 1-1 mod Frankrig ved EM og vores kampe mod Irland i juni ikke at forglemme"
Kampfakta:
Døvelandsholdet - Stjerneholdet 5-4 (2-2)
(12) 0-1 Mark Strudal
(24) 1-1 Benny Gravesen
(29) 2-1 Nassor Salim
(31) 2-2 Christian Taylor
(51) 3-2 Emil Trille
(73) 3-3 Benny Mundt
(82) 4-3 Ali Reza
(86) 5-3 Ali Reza
(89) 5-4 Mark Strudal
Tilskurer:
106 betalende tilskuere + det løse