I dag afholdte DDI den årlige fodboldledermøde i Brøndby med repræsentanter fra fodbolden. Denne gang deltog der repræsentanter fra 5 klubber fra START (Aalborg), Globen Sport (Århus), VIKING (Vejle), DAN (Odense) og DØVANIA (København), samt flere leder- og bestyrelsesrepræsentanter fra DDI.
Hvert år er der gennemgang og evaluering af sæsonen, herunder beslutning om næste sæsons turneringsform og turneringsregler. Fra Globen Sport deltog træneren Tobias Holland Flarup (billedet fra højre) sammen med bestyrelsesrepræsentanten Brian Bille (billedet fra venstre).
Oprettelse af 7-mands
Gennem mange år har døveligaen kun været med 11-mands herrefodbold, men for den nye sæson har klubberne vedtaget, at døveligaen nu skal udvides med 7-mands for både herre og damer over en weekend i foråret 2015.
Ny turneringsform for 11-mands
Tidligere blev døveligaen gennemført med returkampe over flere runder og flere weekender – men nu er det blevet lavet til en afholdelse over 2 weekender i efteråret 2014 i Aalborg og i foråret 2015 i Århus.
Derudover har klubberne vedtaget, at der nu i 11-mandsturneringen er FRI UDSKIFTNING. Alle klubberne kan stille op med maksimum 16 spillere, og der er fri udskiftning som betyder den samme spiller kan blive ind- og udskiftet flere gange.
Genvalg til turneringsudvalget
Turneringsudvalget forsætter også uændret med Jørgen Jørgensen (11-mands) og Brian Jørgensen (DM Futsal), og for det nye ansvarsområde med 7-mands leder man nu en ny ekstra medlem til udvalget.