hello world!
Udgivet: 25. august 2015

Dennis Kaae snupper guld under DDKC i Vojens

På billedet fra venstre ses Patrick Lauridsen (GS), Dennis Kaae (GS) og Ian Andersen.

I lørdags d. 22. august 2015 blev det uofficielle DM under DDKC - Danish Deaf Kartring Club 4. afdeling kørt ved Kart Racing Vojens.

Hele 10 deltagere mødte op, og fra Globen Sports side deltog Franklin Richter, Dennie Kaae, Laurits Dahlstrøm, Thomas Gul Larsen og Patrick Lauridsen.

IMG_4018
Øverst fra venstre ses Dennis Kaae, Thomas Gul Larsen, Franklin Richter, Laurits Dahlstrøm og nederst med Patrick Lauridsen.

Allerede før løbet, fandt man ud af at karterne, ikke var vedligeholdte, ligesom der var kæmpe store tidsforskelle op til 5 sekunder under trænings sessionen. Et kæmpe lørdagslotto stod nu på spil, hvor alle nu var klar over at hvis man fik en god kart, så skulle man gribe chancen, ligesom alle deltagere nu vidste at der ville komme en anden vinder på podiet og det taktiske spil skulle nu gå i gang.

1 Heat vandt europamesteren Franklin Richter, ved at komme i front fra start, og undgik dermed den store "start kludder", hvor alle vil ligge forrest, mens Laurits Dahlstrøm kæmpede sig igennem trafikken og jagtede Franklin Richter i banens bedste kart, men tiden var ikke hans bedste ven i dette heat, hvor han i stedet tog dagens bedste omgangstid på 40,757 sekunder.

Patrick Lauridsen som med store anstrengelser ind som 3'er, i en kart som ikke lige havde en særlig god omdrejnings moment. Dennis Kaae kom i mål som nr. 4, lige som Thomas Gul kom i mål som nr. 5 i middelmådige gokarts, alle derefter havde desværre nogle ringe karts af slagsen, hvilket gik udover Globen Sport Gokart's kommende medlem Martin Astrup som måtte slutte som 7'er i sit første heat.

Under 2 Heat tog den forsvarende DDKC mester Ian Andersen teten og kørte i mål som nr.1, skarpt efterfulgt af den taktiske Dennis Kaae som kom i mål som 2'er, som ikke var ret meget foran Martin Astrup som kom i mål som 3'er og Patrick Lauridsen som 4'er. Længere bagude med de knapt så gode karts lå Laurits Dahlstrøm som 7'er, Franklin Richter som 8'er og Thomas Gul Larsen som 9'er.

Så skulle pointene lægges sammen for de 2 heats, og ved samme antal point, kigger man på bedste omgangstid, og dermed vandt Dennis Kondrup Kaae det 4. afdeling med 16 point. Point stillingen for 4 afdeling kan læses nedenfor

  1. Dennis Kondrup Kaae - 16 point
  2. Patrick Lauridsen - 15 point - Bedste omgangstid: 41,664
  3. Ian Andersen - 15 point - Bedste omgangstid: 41,780
  4. Laurits Dahlstrøm point - 13 -Bedste omgangstid: 40,757
  5. Franklin Richter - 13 point - Bedste omgangstid: 40,779
  6. Martin Astrup - 12 point
  7. Michael Olesen - 9 point
  8. Thomas Gul Larsen - 8 point
  9. Torben Christiansen - 7 point
  10. Jon Baldur Steinicke Sverrisson - 2 point

 

Powered by
info@globensport.dk
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram