hello world!
Udgivet: 6. februar 2020

Ali-Reza Shiripour med stor lidenskab til dommergerningen

I rigtigt mange år har klubbens medlem den kun 28-årige Ali-Reza Shiripour været futsal- og fodboldspiller, hvor han har været på døvelandsholdet og spillet hos forskellige klubber gennem mange år.


(Privatfoto fra Ali-Reza)

Pludselig for 2 år siden fik han en ny lidenskab til fodbolden, hvor han gennemgik Dansk Boldspil Union (DBU) grundkurset for 1,5 år siden og sideløbende det sidste års tid andre praktiske kurser i dommergerningen som f.eks. også linjedommeruddannelsen.

I dag er Ali fodbolddommer i DBUs serie 4 niveau, og fik bestået den grundlæggende praktiske og fysiske eksamen til kampe i både serie 1 og Danmarksserien. Det betyder Ali i dag er den eneste døve dommer i de højere rækker i danske fodbold, og det er noget som glæder ham selv og klubben meget.

Klubben står bag Ali og hjælper ham med transportgodtgørelse, kursusgodtgørelse og nu i godt med arbejdet for, at Ali kan komme til de døve internationale stævner som f.eks. Deaf Champions League. Drømmen rækker så langt ud, at han en dag håber kunne dømme på døveidrættens højeste niveau som f.eks. EM, VM eller Deaflympics. Det er en drøm som han hver dag vil arbejde målrettet henimod.

  
(Privatfoto fra Ali-Reza)

Gennemsnit hver måned er Ali med til at dømme ca. 15 kampe både som dommer og linjedommer, hvor han hver gang virkelig glæder sig til det uanset hvilken rolle han får tildelt til kampene. Her føler han bliver godt modtaget af de andre hørende, og føler heller ikke han bliver set ned fordi han er døv.

---

Dansk Boldspil Union (DBU) modtager ind i mellem stor ros og anerkendelse for Ali som dommer, og her fremhæver vi en af dem fra september 2019 sendt til DBU:

Kære Dommerudvalg/-vagt,

Jeg er træner for Køge Nord FC 2 U14 som spiller i drenge 3. Vi spillede i går imod Raklev i kamp nr. 826807 og mødte en søndag formiddag 27 drenge op, to trænere og et hav af forældre. Dertil kom jeres udsendte dommer, Ali-Reza Shiripour.

Det viste sig ved første møde, at Ali-Reza er døv, og jeg må da indrømme at jeg aldrig før har oplevet det til en fodboldkamp.

Hvor var det en kæmpe fornøjelse at have ham som dommer! Hans handicap skal ikke komme ham til gode i min ros af ham, og det er bestemt ikke kun derfor jeg skriver. Men at se hvordan han uden nogen problemer havde fuldstændig styr på drengene og kunne kalde dem til sig og give dem en henvisning, når det var nødvendigt, uden at drengene blev sure eller følte sig uretfærdigt behandlet.

Efter kampen samlede jeg som sædvanligt mine drenge, og selvom de led et nederlag på 3-10, så havde de overskud til at fortælle mig hvor god de synes dommeren var - det har jeg aldrig før hørt fra dem. Ikke at vi ikke før har haft gode dommere - det har vi stort set hver gang.

Pga. mine manglende evner i tegnsprog sidder jeg med en lille afmagt, da jeg ikke er sikker på jeg fik komplimenteret ham ordentlig. Vil I ikke være søde at gøre det for mig? Både for hans præstation, men også afgive min aller største respekt for at han stiller op, på en vindblæst fodboldbane en søndag sidst i september, med 13-årige drenge rendende rundt og så med de udfordringer han selv oplever. 

Tak fordi I satte ham på vores kamp, gav mig den oplevelse og viste drengene, at et handicap ALDRIG er en undskyldning for ikke at gøre det man vil.

Bedste hilsner
Rasmus Meggele Stein
Træner Køge Nord FC U14

Powered by
info@globensport.dk
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram