hello world!
Udgivet: 18. februar 2020

Ali Mohsen Dia med stor passion til fodbold og futsal

Klubbens medlem den 20-årige Ali Mohsen Dia har både fodbold og futsal tæt ind til hjertet, og føler en særlig livsglæde, lidenskab og passion for sporten som rækker langt ud over de skandinaviske og europæiske grænser.

Han er født og opvokset i Danmark, og hele sit liv levet i den hørende verden uden den helt store omgang med hverken døve- eller tegnsprogsmiljøet. Men det blev der ved en tilfældighed lavet om på, at en af klubbens andre medlemmer Nassor Salim, tilfældigt handlede i Lidl og mødte Ali ved kassen.


(Privatfoto: Fra venstre ses Nassor, svensk målmand Robin og til sidst Ali)

Siden har Nassor og Ali haft et meget tæt venskab, og har været hans vej ind til både døveverden og døveidrætten. I dag er han landsholdsspiller på det danske døvelandshold, medlem i Globen Sport, spiller for Futsal Club Fjordbold og også for svenske IK Surd. Samtidigt kan Ali delvis kommunikere med dansk, svensk og internationalt tegnsprog.

Selvom Ali studerer i 1. HF og knokler med deltidsjob i Lidl og Parken, så er fritiden fyldt med venner, fodbold, futsal og styrketræning. Noget af det som Ali synes er rigtigt fedt, er de forskellige gode fællesskaber der er i de forskellige klubber han er medlem hos.


Ali i de røde farver for døvelandsholdet.
(Foto: Jens Luckenbach © Dansk Døve-Idrætsforbund)


(Privatfoto: Ali i de blå farver for svenske IK Surd).

I Sverige synes Ali selv, at han er blevet meget bedre fordi han spiller med flere stærke hold, og på et højere klubniveau i Sverige og Europa i forhold til Danmark, hvor klubber og spillere er dalende i Danmark mens det er stigende i Sverige. De sidste år har Ali vundet flere mesterskaber med svenske IK Surd for både U21 og senior, og i de internationale rækker ved Deaf Champions League er det blevet til en 2. plads i fodbold og en 6. plads i futsal.


(Privatfoto: Ali sammen med IK Surd, da de blev nr. 6 til DCL Futsal i Milano)

Ali er utrolig taknemlig for Globen Sports store støtte og hjælp, som har gjort det muligt for ham være med til stævner og kampe i Sverige. Det er en stor omfattende udgift, som han er utrolig glad for det er noget som hans klub aflaster ham med.

Til sidst slutter Ali af med, at han trives rigtigt godt med det danske landshold og har et tættere med flere danske spillere til dagligt, men samtidigt er Sverige med til udfordre og styrke ham til en bedre spiller.


(Privatfoto: Ali sammen med landsholdskammeraterne det danske døvelandshold under EM Fodbold i Kreta sidste år, hvor samtlige spillere på billedet også var medlemmer af Globen Sport)

Powered by
info@globensport.dk
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram