Organisationskomiteen (OC) præsenterer bolden som skal benyttes til DCL Aarhus 2016. Kampbolden er leveret i samarbejde med Select og er en Brillant Super model.
Turneringen har fået over 100 bolde som skal bruges til turneringen på Viby Idrætspark. Det er første gang nogensinde til turneringen i Europa, at hvert hold får bolde til opvarmning og bolddrenge under kampen som hurtigt kan levere en ny bold.
’Suveræn kampbold i mikrofibermateriale. Brillant Super har et fantastisk touch og føles væsentlig blødere og lettere at sparke til end tidligere. “Zero Wing” blæren med forbedret butyl-ventil sørger for optimal balance og helt op til 15% større lufttæthed. Den håndsyede bold er let og livlig, men frem for alt beregnelig med et snorlige svæv i luften. Bolden optager et absolut minimum af vand.’
Organisationskomiteen (OC) bag DCL Aarhus 2016 har arbejdet på, at døveturneringen i Danmark også skal op på et europæisk topniveau. ’Tidligere har holdene selv skulle tage bolde med, og der forekom en del ventetid under kampen fordi det var vagterne under kampen som skulle hente boldene. Man ser til Champions League, at der er mange bolddrenge med smarte ens bolde og det har også været vores ønske her’, fortæller organisationspræsidenterne Michael Vestergaard og Andreas Styltsvig.
Med sponsoratet af træningsbolde fra OK Sporten, samt levering af kampbolde fra Select er det lykkes, at kunne være med til skabe optimale forhold før og under kampene i form af fodbolde og bolddrenge til hele turneringen.