Klubbens medlem skytten Jan Winther deltog for 2 måneder siden ved World Shooting Para Sport, Jan var gæst på landsholdet med mulighed for at udmærke sig og gennemgå klassifikationen på internationalt niveau.

Landsholdsledelsen i Parasport Danmark har været tilfredse med Jan og kan se gode muligheder i ham, derfor er han nu en aktiv deltager og medlem af Parasport Skydning. For ham er det en spændende tid han går i møde. Det betyder, at han nu skal træne 5 gange om ugen og forberede sig mentalt, fysisk og økonomisk på et højere niveau.

I dagene 10. – 11. juni deltog Jan til landsholdets træningssamling i Nykøbing Falster, hvor han også deltog til flere samtaler, møder med blandt andet Globen Sport. Jan Winther fik også trænet på nye mulige kategorier. I Globen Sport tager vi opgaven seriøst og er i fuld gang med forberedelserne, hvor man har forstærket sig med en ny idrætsleder, hvis opgave er at samarbejde tæt sammen med Globen Sport og Parasport Danmark.

I forbindelse med forberedelserne til de forskellige internationale stævner, så har der været tale om skydestævner til Kroatien, Sverige, Australien og USA men økonomien skal kunne hænge sammen.

Ydre mere er teamet bag jan i fuld gang med at anskaffe en ny kørestol, samt et nyt skydebord, hvilket kan resulterer i en mere stabil skydning. Som kørestolsbruger har Jan et ekstra behov for ledsagerhjælp, så derfor er Globen Sport også i gang med sikre ham den nødvendige hjælp fra kommunen.