Jan Winther fra Haslev bliver ny idrætsleder i klubbens idrætsgren skydning, Hans ypperste opgave er at sikre de bedste idrætsvilkår for klubbens medlem, nemlig den hørehæmmede skytte Jan Winther, med selv samme navn.


Idrætslederen Jan Winther til World Shooting Para Sport i Hannover.

Idrætsleder Jan Winther er hørende, og til dagligt aktiv inden for brandvæsen. I den forbindelse er han også næstformand for brandfolkenes cancerforening med hovedsæde i Hvidovre. Han er hevet ind i Globen Sport, da han er fætter og i familie med den hørehæmmede Jan Winther og derfor har et solidt kendskab til udøveren, hvilket vi ser som en kæmpe fordel.

Til trods for at han netop nu er tiltrådt som idrætsleder i denne uge, så har han de sidste par måneder været i fuld gang med hjælpe, da den hørehæmmede Jan Winther meget hurtigt er kommet ud i et nyt område, hvilket kræver meget træning, arbejde og forberedelse.


Jan og Jan ved World Shooting Para Sport i Hannover.

Globen Sports opgave er at skabe de mest optimale rammer for dem begge. Der er som altid mange ressourcekrævende opgaver og forberedelser, når man har med så dygtige sportsfolk at gøre. Det som Globen Sport hjælper med, er godkendelse af tegnsprogstolkning, redskaber til de internationale stævner, økonomisk tilskud, ledsagerordning med kommunen, sportsudstyr og kommunikationen mellem Parasport Danmark.

Alt i alt bliver det en meget spændende tid for den hørehæmmede Jan Winther, som er kommet på Parasport landsholdet i skydning, og i den kommende tid skal til mange træningssamlinger, stævner og udvide sin træning til 4-5 gange om ugen.

(Begge foto af Susan Eriksen)