Klubbens kasserer Michael Vestergaard som tidligere på året blev Årets Leder 2016 af Idrætssamvirket Aarhus, bliver nu igen hyldet for sit utrættelige arbejde for døveidrætten i Aarhus.

Han er nemlig blevet blandt de 10 udvalgte og nominerede til den fornemme Sport Tailgate, hvor man hylder idrætsfrivilligheden og det store arbejde der bliver udført af de mange frivillige ledere i Aarhus.

Det sker på et stort arrangement i Aarhus d. 18. – 20. august 2017, hvor Michael Vestergaard som en af de 10 nominerede bliver portrætteret under Sport Tailgate Aarhus 2017 på Ceres Park & Arena.  Udover udstillingen i august bliver der også udgivet en online-magasin med artikler og billeder af de 10 udvalgte og nominerede som er:

Michael Nielsen, Fuglebakken KFUM
Lene Nyhus Andreasen, Aarhus1900 Triatlon
Mookie Fittussy, AGF Atletik ungdom
Esben Fonnesbek Skals, Brydeklubben Thrott
Jens & Gitte Højby Tjerrild Ove, Aarhus Tigers
Vibeke Kilian, Bakken Bears og AGF
Flemming Christensen, Sabro IF
Ann Kaasgård, Skovbakken Håndbold
Michael Skou Vestergaard, Globen Sport
Niels Iversen, Aarhus Roklub

Hvad er Sport Tailgate?

Som en del af Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017 er byens elitesportsklubber Århus Håndbold, SK Århus, Bakken Bears og AGF gået sammen om at gentænke rammerne for en sportsbegivenhed under Sportsfestivalen ’Sport Tailgate 2017’ der afholdes i weekenden d. 18-20 august 2017.

Til august inviteres hele byen til en weekend med fest, fællesskab og nye fanoplevelser. Scenen er hele området omkring Ceres Park & Arena – og i centrum er mødet mellem fans og sportselskere før, under og efter sportsbegivenhederne. Fire nationale og internationale kampe i håndbold, basketball og fodbold krydres med et væld af anderledes aktiviteter og spændende mad-, musik-, og kunstoplevelser.

’Sport Tailgate 2017’ sætter en tyk streg under, at sport er mere end bare sport. Det er også fællesskab og samvær. Målet er at skabe en fælles event, der samler alle – ikke bare de fire sportsklubber, men hele byen og regionen. Børn, unge og voksne. Sammen kan vi skabe noget stort.

Se mere her:
http://sporttailgate.dk/