I weekenden d. 18. – 20. august 2017 er der en stor sportslig og kulturel festweekend m. Sport Tailgate 2017 på Ceres Park & Arena, hvor der samme weekend også bliver præsenteret en frivillighedsudstilling med klubbens kasserer Michael Vestergaard i blandt de 10 frivillige som hædres.

Sport Tailgate 2017’ sætter en tyk streg under, at sport er mere end bare sport. Det er også fællesskab og samvær. Målet er at skabe en fælles event, der samler alle – ikke bare de fire sportsklubber, men hele byen og regionen. Børn, unge og voksne. Sammen kan vi skabe noget stort med fest, fællesskab og nye fanoplevelser.

Scenen er hele området omkring Ceres Park & Arena – og i centrum er mødet mellem fans og sportselskere før, under og efter sportsbegivenhederne. Fire nationale og internationale kampe i håndbold, basketball og fodbold krydres med et væld af anderledes aktiviteter og spændende mad-, musik-, og kunstoplevelser.

Mesterskabsfest d. 19. august 2017

I forbindelse med Sport Tailgate 2017 gennemfører Globen Sport sin årlige mesterskabsfest lørdag d. 19. august 2017, hvor man starter dagen med Sport Tailgate fra 13 – 17:30. Derefter har Globen Sport sin årlige mesterskabsfest som byder på fælles spisning og bytur med fri bar.

Her bliver der mulighed for medlemmer af TegnBølgen til komme med til en festlig bytur med fri bar sammen med medlemmerne fra Globen Sport.