European Deaf Sports Organisation (EDSO) har sendt lykønskninger og takkeord til den danske organisationskomite for DCL Aarhus 2016 for et rigtigt flot organiseret arrangement fra EDSOs præsident Bjørn Røine som også roser OC for, at fremhæve og pleje det internationale samarbejde mellem EDSO, DCL og OC. Derudover lyder der også tak for fantastisk VIP behandling og en masse gode oplevelser fra Niall Ferron som deltog på vegne af EDSO til Deaf Champions League i Aarhus.

IMG_9676
På billedet ses DCL præsidenten Juan Carlos, OC præsidenten Michael Vestergaard og Niall Ferron fra EDSO.

Både OC præsidenten Michael Vestergaard og den admin. direktør Mark Fisher fra Marselis Helnan Hotel havde sørget for, at EDSOs repræsentant Niall Ferron fik en uforglemmelig hoteloplevelse i Aarhus.

IMG_9651     IMG_9655     IMG_9654     IMG_9653
Billeder af luksusværelse med hilsen fra OC og Marselis Hotel Helnan til EDSO. 

På finaledagen plejer medaljerne blive uddelt af DCL præsidenten Juan Carlos sammen med værtslandets repræsentant, og her havde OC inviteret AGFs målmand Steffen Rasmussen til den fornemme opgave. Derudover havde man besluttet det skulle være EDSOs bestyrelsesmedlem Niall Ferron, OC præsidenten Michael Vestergaard og OC vicepræsidenten Andreas Styltsvig som de danske organisations repræsentanter.

 IMG_4673
På billedet ses DCL præsidenten Juan Carlos, AGFs målmand Steffen Rasmussen, EDSO bestyrelsesmedlem Niall Ferron, OC præsidenten Michael Vestergaard og OC vice præsidenten Andreas Styltsvig.

Fra den danske organisationskomite skal der lyde en stor tak til EDSO og Niall Ferron for opbakningen og deltagelsen til DCL Aarhus 2016.