Globen Sport har fået startet breddeidrætsafdelingen op igen, denne gang med en ny idrætsleder. Jannick Brøndum får ansvaret for breddeidrætsaktiviteterne i klubben. Vi byder ham hjertelig velkommen.

Med økonomisk støtte vil klubben arrangere en del kurser, arrangementer og idrætsaktiviteter som vil være åbne for alle tegnsprogsbrugere uanset om man er medlem af Globen Sport eller ej. Globen Sport  forventer som udgangspunkt, minimum et arrangement hver 2. måned og dermed en målsætning på 6 gange om året.

Udover en målsætning på 6 arrangementer vil der også være forskellige kurser med tegnsprogstolkning, som arrangeres i samarbejde med Idrætssamvirket Aarhus og DGI Østjylland. Kurserne vil være åbne for andre medlemmer og ledere fra andre døve- og hørende klubber og foreninger.

Globen Sport er rigtigt glad for at byde Jannick velkommen som ny idrætsleder, da han har stor erfaring og mange oplevelser i sine medlemskaber i Københavns Døves Idrætsforening Døvania, Danske Døves Ungdomsforbund, Ungdomsklubben Absalon, Ungdomsklubben TegnBølgen m.fl.

Som altid arbejder Globen Sport med gennemsigtighed hvilket gør at vi til enhver tid vil briefe dig som læser så snart vi har nyheder.

Håber I vil tage god imod Janick Brøndum og ikke mindst vores nye tiltag.