Stor efterspørgsel og nye medlemmer skaber nye idrætsgrene i Globen Sport, derfor er det en glæde og fornøjelse kunne orienterer jer om vores nye medlemmer og nye idrætsleder til vores portfolio af idrætsgrene. Denne gang er der tale om idrætsgrenen bowling.

Christian W. Jensen bliver ny idrætsleder for bowling, og har tidligere været medlem af Globen Sport, inden for gokart. Christian er glad for, at han får mulighed for skabe flere idrætsaktiviteter i Jylland sammen med Globen Sport.

Da bowling er en dyr idrætsgren og kræver rigtigt mange medlemmer, så indleder Globen Sport et samarbejde med en bowlingklub i Vejle, hvor medlemmerne ligesom i vores idrætsgren Taekwondo, er medlem af Globen Sport, og derudover også medlem af en hørende klub for at deltage i fællestræning.

Medlemmerne vil opnå økonomisk støtte fra os, deltage i fællestræning med den hørende klub som stiller træner til rådighed. Globen Sport Bowling vil bestræbe sig på at stille med hold i diverse turneringer på sigt, både i DGI regi og eksempelvis Firmaturneringer.