Gennem længere tid har der været stor interesse for klubbens nye idrætsgren Taekwondo, og nu får idrætsudøveren Lucas Gravgaard nemlig en ny holdkammerat i Globen Sport.

Det er gokartkøreren Patrick Lauridsen der vender tilbage til gokarten, men også sideløbende har meldt sig til Taekwondo. Han starter op i april måned med det hvide bælte, og vil deltage aktivt i træningen sammen med Lucas i Taekwondo Klubben Do hver tirsdag, torsdag og søndag.

Klubbens idrætsleder Peter Rothgardt kan ikke holde hænderne nede efter den store interesse, og blev glad efter Patricks indmeldelse i Taekwondo. Det har nemlig været en af Peters store drømme, at få flere døve ind i Taekwondo og efter Patricks indmeldelse, så er der noget der bliver gjort rigtigt.

Både Peter og Lucas glæder sig til at byde Patrick velkommen, og glæder sig til en masse spark kombineret med tegn. Man håber på flere medlemmer, så der også kan blive stævner kun for tegnsprogsbrugere.